Kritikken hagler for tiden ned over de myndigheder og forældre, som skal sikre skilsmissebørn en god og harmonisk tilværelse. Når forældrene ikke kan blive enige, kan de gå til Statsforvaltningen, hvor sagsbehandlere og børnesagkyndige forsøger at få dem til at forstå hinanden og måske endda blive enige.
Men både i Politiken og andre medier har forældre, foreninger og eksperter blandt andet kritiseret sagsbehandlingstiden for at være for lang, og undersøgelserne af både børn og forældre for ikke at være gode nok.




























