Det kan altid diskuteres, hvornår et menneske er i sin bedste alder, men en ny undersøgelse dokumenterer, at danskernes mindst ensomme alder er årene mellem 65 og 79 år. Det skriver Kristeligt Dagblad.
I denne alder, hvor mange tager afsked med arbejdsliv og hjemmeboende børn, hvor alvorlige fysiske skavanker endnu ikke er sat ind, hvor begge ægtefæller ofte lever endnu, og hvor der ofte er økonomisk overskud til rejser og udadvendte aktiviteter, føler kun 2,6 procent af befolkningen sig ensomme.


























