Lyt til artiklen
På Bastardcaféen er møblerne bløde. Når man sætter sig i dem, glider man ned, helt ned, og det er som om, at skuldrene følger med. Pulsen tager sig også en slapper. De er ikke kønne, møblerne, men de er behagelige.
Mest af alt ligner de de tunge, velpolstrede sager, man normalt ville have sendt i eksil i familiens sommerhus, fordi der skulle være plads til de nye møbler hjemme i lejligheden. Dem, der er opkaldt efter europæiske storbyer eller havens blomster, og som man sidder forfærdeligt i, men som står vanvittigt godt til farverne i stuen.
