Det er blevet koldt. Bidende koldt. Efter en historisk varm december er vinteren for alvor stemplet ind de seneste dage - nærmest synkront med starten på 2016.
Termometeret har kun så småt dyppet tæerne i frost-enden af skalaen, men ledsaget af en insisterende blæst har vejret nok alligevel ledt en del frossenpindes tanker i retning af en isvinter i Novosibirsk.


























