Aaarrrggghhh!!! I mange familier er det ikke bare børnene, der med jævne mellemrum er ved at rive håret af hinanden, men også forældrene, der er tæt på at flå håret af sig selv i ren frustration over, at børnene nu igen er oppe at skændes. Den ene konflikt afløser den anden - bliver der da aldrig ro?!
Jo, siger eksperterne. Hvis I i højere grad lader dem have deres skænderier i fred og selv løse konflikterne, så vil det i de fleste tilfælde ende med, at konfliktniveauet daler, og på den lange bane er kontroverserne med til at danne grundlaget for en dyb og nær søskenderelation, der holder resten af livet.
»Man får ikke søskende, der ligger i arm og står op for hinanden, når den ene bliver drillet i skolegården, hvis man ikke tager sammenstødene med i købet«.
Sådan siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, som har skrevet bogen ‘Søskende’ om, hvordan forældre kan være med til at skabe gode søskenderelationer.
»De afprøver hinandens grænser, og i den proces opstår efterhånden gensidig respekt. Konflikterne er også identitetsskabende for børnene - de er med til at definere, at du er dig, og jeg er mig. Ud af det opstår vedvarende ømhed og kærlighed mellem børnene«.
Søskendeskænderier er hverdagskost
Den melding vil formentlig indgyde lettelse hos rigtig mange forældre, for en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at i langt de fleste børnefamilier er der skruet godt op for kontroverserne mellem søskende. Tre fjerdedele af forældre til børn mellem 1 og 18 år melder, at deres børn skændes hver uge, heraf gælder det for mere end en fjerdedel, at deres børn strides hver eneste dag.
LÆS OGSÅ Børn tager skade af skældud
Undersøgelsen, som er foretaget af analyseinstituttet YouGov, viser også, at halvdelen af forældrene finder skænderierne irriterende, og hver tredje ser skænderierne som et decideret problem i familien. Et stort flertal finder hverken skænderierne sunde eller naturlige, og næsten hver fjerde af forældrene beskriver, at de bliver kede af det, når børnene er uvenner.
Men ifølge de eksperter, Politiken har talt med, så er der altså grund til at finde de meget mere positive briller frem, for søskendeskænderier er som regel både sunde og naturlige.
»Skænderier er en naturlig del af relationen. Man skal regne med en konflikt hvert 5. minut, når aldersforskellen er 4 år og derunder«, siger familie- og psykoterapeut Fie Hørby.
»Det er sådan, de forbinder sig til hinanden. Søskenderelationen er et godt og trygt sted at få erfaring med følelsernes dans og med, hvordan man opløser konflikter«.
Synes du selv, du har en tendens til at gribe for hurtigt ind, når dine børn skændes?
Sociale kompetencer
Familien er det første minisamfund, børn skal lære at gebærde sig i, og erfaringerne herfra danner grundlag for, at de senere kan få et godt socialt liv og for eksempel kan fungere på en arbejdsplads.
Derfor advarer både Fie Hørby og Margrethe Brun Hansen forældre mod at gribe ind i børnenes skænderier for hurtigt. Selv om det kan synes ligegyldigt, hvem der sidder i hvilket sæde i bilen eller på hvilken plads under aftensmaden, så er det vigtigt at lade børnene løse det.
»Mange forældre har tendens til at tage dommerkasketten på, men så tager de voksne ansvaret for konflikterne, og det lærer børnene ikke noget af. Min tommelfingerregel er at lade børnene klare det selv, indtil blodet flyder, og så kan man støde til med et plaster, trøst og et tilbud om at hjælpe dem til i fællesskab at løse problemet«, siger Fie Hørby.
Så langt som til, at blodet flyder, vil Margrethe Brun Hansen under ingen omstændigheder anbefale at gå, men hun er enig i, at mange forældre bør vente lidt længere, før de griber ind.
»Det er altid en fordel at lytte efter, hvad der egentlig foregår, før man blander sig. Nogle gange er det bedst at lave en kop kaffe og fortrække til køkkenet, mens de skændes færdig, og andre gange er der behov for vejledning fra en voksen - men aldrig med dommerkasketten på«, siger børnepsykologen.
LÆS OGSÅ Guide: Sådan håndterer du dine børns skænderier
Hun understreger, at det er vigtigt at gribe ind og tilbyde hjælp, hvis et af børnene tydeligt føler afmagt, eller konflikten bliver mere korporlig end almindeligt bryderi og slåen ud efter hinanden.
Vær obs på mobberi
Når det er sagt, så opfordrer både Margrethe Brun Hansen og Fie Hørby forældre til at fokusere på alle de øjeblikke, hvor børnene faktisk har det sjovt sammen og er kærlige overfor hinanden. Samtidig skal de forsøge at glæde sig over, når børnene har en konflikt.
Det er børnepsykolog Charlotte Diamant fra Psykiatrifonden enig i.
»De to søskende øver sig og lærer noget - undtagen, hvis den voksne blander sig og fælder en dom, som næsten 100 procent sikkert er unfair, fordi forælderen sjældent kender alle konfliktens nuancer«.
Charlotte Diamant understreger dog, at det er vigtigt at kende forskel på skænderier og mobning. Ligesom i enhver anden børneflok kan også søskende vælge et mobbeoffer. Så hvis der er en tendens til, at det altid er et bestemt af familiens børn, det går ud over, så skal forældrene gøre en indsats for at ændre det.
»Skænderier er udviklende, men mobning kan have store, negative konsekvenser. Så længe, det skifter, hvem der har overhånden i konflikterne, så er det bare med at give dem plads«.
Margrethe Brun Hansen indskyder også et men - nemlig, når søskendekonflikterne bunder i jalousi mellem søskende. Der har forældre et særligt ansvar for at være årvågne og ændre på tingene, hvis det står klart, at der er jalousi indblandet.
»Hvis et af børnene for eksempel sladrer meget om sine søskende og har travlt med at fange forældrenes opmærksomhed, så snart en bror eller søster træder en anelse forkert, så er det ofte på grund af, at barnet føler, det mangler opmærksomhed, og at forældrene elsker deres andre børn højere«, forklarer den erfarne børnepsykolog.
»Det er meget smertefuldt og alvorligt for et barn, og derfor må forældrene gøre en ekstra indsats for at rumme det barn og vise det ubetinget kærlighed. Men hvis skærmydslerne bare er ganske almindelige søskendeskænderier, så skal forældrene slet ikke være urolige. Den perfekte, konfliktløse familie findes ikke, og den er heller ikke ønskværdig. Hvor mennesker lever tæt sammen og føler nærhed til hinanden, der opstår uvægerligt konflikter. Og blandt børn er der ofte mange af dem - de er jo først i gang med at lære, hvad det hele går ud på«.
Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Signe Thomsen eller Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.
fortsæt med at læse
