Hvert år bliver omkring 55.000 borgere gift og over 30.000 skilt. Når parterne skilles, fordeles deres penge og værdier efter loven om ægteskabets retsvirkninger. Det kan for eksempel se sådan ud:
Case 1: A og B skal skilles efter 7 års samvær og 2 års ægteskab. Allerede før de mødtes, ejede A en lejlighed i Københavns centrum til en værdi af 3 millioner kroner. B havde boet til leje og havde ingenting, da de blev gift. Parret indrettede sig med opdelt økonomi og flyttede sammen i A’s lejlighed, som A blev ved med at betale afdragene på. Ved skilsmissen opdager A, at B skal have halvdelen af lejligheden. Skulle A have beholdt mere af lejligheden ved skilsmissen, ville det kræve, at der var blevet lavet særeje i ægteskabet.


























