Alle andre skriver om det, så vil jeg også. 2018! Et mærkeår, jubilæum for alt muligt, men især for 1968, det berømte år, da ungdomsoprøret tog fart og endda var nået helt til Aarhus, hvor jeg begyndte på universitetet. Endda på selve Nordisk Institut, hvor diverse langhårede lærere skiftede cowboybukserne ud med kedeldragter og malede byen rød.
Det tog jeg mig ikke så meget af, for Finn Stein Larsen analyserede dansk poesi, som om intet var hændt: klogt, medrivende, uforglemmeligt. Desuden var jeg 23 år og både forelsket og ringforlovet, og dermed kommer vi til havesagen. For jeg vidste ærlig talt ikke ret meget om haver, men det gjorde min svigermor. Jeg ville gerne gøre indtryk og købte derfor et kilo morgenfruefrø, som jeg såede i hendes store køkkenhave. Tre kæmpestore cirkler med morgenfruer, aldrig set før på Sjælland. Og da jeg året efter blev gift med hendes Margrethe, og vi købte parcelhus, kastede jeg mig ud i havedyrkningens ædle kunst, gik i seng med svigermors gamle årgange af Haven hver nat og vidste i løbet af ingen tid alt om stauder og prydbuske, endda på latin.
