Det er valgdag, men også grundlovsdag, og vi har fået det perfekte navn i mailboksen til lige præcis denne lejlighed.
Vi krydrer med flere navnetraumatiske fortællinger om Ernst, Øllegaard, Tolva og Antje.
Det hele udspringer af Politikens store babynavneprojekt og vores efterlysning af læsere, der ligesom Madsgine havde haft det svært med sine forældres valg af navn.
Siden har vi både hørt Fritzes og Stranges historie, men efterlysningen har affødt flere mails med små navneanekdoter, der ikke nødvendigvis har traumatisk karakter, men mere kan ses som små pudsige indspark i en verden af navnefnidder.
