Hun blev opkaldt efter sin onkel Mads, skriver Madsgine i nedenstående klageskrift, hvori den daværende 37-årige kvinde begræder sine forældres opfindsomhed og mere eller mindre bebrejder sit navn for alle de ulykker, der har ramt hende gennem livet.
Hun var faktisk så ulykkelig over sit særegne navn, at hun undlod at fortælle det til sin forlovede, da der endelig kom sådan en ind i billedet, men ak, det slap ud, og ’ hans Kjærlighed kølnedes strax i en paafaldende Grad’, som hun skriver.
Vi faldt over Madsgines bog i researchen til Politikens projekt om danske babynavne siden 1900 og forelskede os i den lille tekst, som du kan læse herunder, og som vi i 2019 brugte som afsæt til at opfordre vores læsere til at skrive til os, hvis de også gennem livet havde haft det svært med deres navn? Eller fik lyst til at sige undskyld til deres barn.
Måske var valget alligevel for originalt eller måske for ordinært.
Der var rigtig mange, der skrev til os, og her før Madsgine ord har vi lavet links til de i alt ni artikler med stribevis af fortællinger fra læserne. Der er nogle skønne anekdoter og vanvittige skæbner imellem.
Navne har virkelig givet folk traumer gennem tiden, selv om det ikke altid er på niveau med:
Stakkels Madsgine: