0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Madsgine fandt aldrig en mand og bebrejdede sit skøre navn

I 1889 udgav Madsgine bogen ’Hvad skal Barnet hedde?’ i håb om, at forældre i modsætning til hendes egne ville tænke sig om to gange, når de skulle vælge navn. Politiken bad læserne om at skrive, hvis deres forældre også skulle have lyttet til det råd. Læs Madsgines fortælling her samt knap et halvt hundrede navnetraumatiserede læseres ord.

Hun blev opkaldt efter sin onkel Mads, skriver Madsgine i nedenstående klageskrift, hvori den daværende 37-årige kvinde begræder sine forældres opfindsomhed og mere eller mindre bebrejder sit navn for alle de ulykker, der har ramt hende gennem livet.

Babynavne fra 1900 til i dag

Det er i dag via Danmarks Statistik (DST) kun muligt at se navnes udbredelse og udvikling tilbage til 1985, men ved at tage udgangspunkt i cpr-registerets oprettelse i 1968 har Politiken fået skabt et datasæt, der går helt tilbage til 1900.

Datasættet rummer ikke navne på personer, der både er født og døde i perioden 1900-1968, men da der ikke formodes at være nogen sammenhæng mellem navnevalg og dødelighed, giver den enorme datamængde stadig et retvisende billede af danske babynavnes udvikling siden 1900.

Politiken har bygget flere digitale indgange til datasættet, som du kan finde på denne overbliksside, og i denne artikel kan du læse en uddybende forklaring på datasættets tilblivelse.

Danmarks Statistik kun laver opgørelser over FØRSTE fornavn, og det er altså også kun første fornavn denne artikelserie beskæftiger sig med.

Data fra 1900 til 2014 er baseret på CPR. Derfra har vi hvert år i juli fået navnedata af DST, som dog fra 2024 har indført en ny diskretionspolitik. Den betyder, at de ikke længere må vise eller videregive data på navne med under 3 forekomster, hvilket fra årgang 2023 begrænser Politikens mulighed for at opdatere enkelte af seriens grafikker og vinkler, mens andre er modificeret til den nye virkelighed.

Hun var faktisk så ulykkelig over sit særegne navn, at hun undlod at fortælle det til sin forlovede, da der endelig kom sådan en ind i billedet, men ak, det slap ud, og ’ hans Kjærlighed kølnedes strax i en paafaldende Grad’, som hun skriver.

Vi faldt over Madsgines bog i researchen til Politikens projekt om danske babynavne siden 1900 og forelskede os i den lille tekst, som du kan læse herunder, og som vi i 2019 brugte som afsæt til at opfordre vores læsere til at skrive til os, hvis de også gennem livet havde haft det svært med deres navn? Eller fik lyst til at sige undskyld til deres barn.

Måske var valget alligevel for originalt eller måske for ordinært.

Der var rigtig mange, der skrev til os, og her før Madsgine ord har vi lavet links til de i alt ni artikler med stribevis af fortællinger fra læserne. Der er nogle skønne anekdoter og vanvittige skæbner imellem.

Navne har virkelig givet folk traumer gennem tiden, selv om det ikke altid er på niveau med:

Stakkels Madsgine:

Kilde: Det Kongelige Bibliotek


Annonce