Da den italienske sanger Rocco Granata i 1959 udgav sangen ’Marina’, drømte han sikkert som alle musikere om, at den ville lægge verden ned, og i modsætning til de fleste gik hans drøm faktisk i opfyldelse. Singlen blev et internationalt hit med mere end 1 million solgte eksemplarer i Tyskland alene, og også i Danmark blev der nynnet med.
Det må man i hvert fald formode, når man kigger på navnet ’Marina’s udvikling i Danmark i årene efter udgivelsen, som det nu er muligt med Politikens kortlægning over ’Babynavne fra 1900 til i dag’.
På næsten 60 år fra 1900 til 1958 blev blot 27 piger navngivet ’Marina’ i Danmark, men efter hr. Granatas indtog i radioen i 1959 får 170 piger navnet alene fra 1959 til 1965 – altså mere end en seksdobling på blot 7 år – hvilket må formodes at have en eller anden sammenhæng med en vis croonende italiensk charmetrold.
Det er den slags, man i navneforskerkredse kalder for idolnavne. Ud af ingenting kommer de for at blæse af sted i en begrænset periode inspireret af et eller andet navn, der pludselig er blevet populært på grund af eksempelvis en musiker, skuespiller, model, filosof, kongelig eller sågar en fiktiv person i en bog, på computeren eller filmlærredet.
