0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Madsgine fandt aldrig en mand og bebrejdede sit skøre navn - hvordan har du det med dit?

I 1889 udgav Madsgine bogen ’Hvad skal Barnet hedde?’ i håb om, at forældre i modsætning til hendes egne ville tænke sig om to gange, når de skulle vælge navn. Skriv til Politiken, hvis dine forældre skulle have lyttet til det råd. Og læs Madsgines ord her.

Hun blev opkaldt efter sin onkel Mads, skriver Madsgine i nedenstående klageskrift, hvori den daværende 37-årige kvinde begræder sine forældres opfindsomhed og mere eller mindre bebrejder sit navn for alle de ulykker, der har ramt hende gennem livet.

Hun var faktisk så ulykkelig over sit særegne navn, at hun undlod at fortælle det til sin forlovede, da der endelig kom sådan en ind i billedet, men ak, det slap ud, og ’ hans Kjærlighed kølnedes strax i en paafaldende Grad’, som hun skriver.

Vi faldt over Madsgines bog i researchen til Politikens projekt om danske babynavne gennem 118 år og forelskede os i den lille tekst, som vi bringer herunder sammen med en efterlysning:

Har du også haft det svært med dit navn? Eller har du lyst til at sige undskyld til dit barn?

Vi forestiller os, at der må være nogle derude, der måske ikke har været helt lige så hårdt ramt som Madsgine, men som alligevel har bandet sine forældre langt væk for at være for originale (eller måske for ordinære) i deres navnevalg.

Der er sådan set frit valg, og skulle du have lyst til at skrive et par ord om dig og dit navns problematiske forhold, så send din historie (ikke længere end Madsgines, cirka 500 ord) til mailen i min byline øverst i artiklen.

Så kan det være, vi publicerer den på Politiken.

Kilde: Det Kongelige Bibliotek


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden