Vi gungrer rundt på sportsgulvet i Oure. Allan Zachariasen, en af Danmarks bedste maratonløbere i 1980’erne, er i gang med at undervise 25 af Politikens læsere i løbestil. Et emne, meget få har forholdt sig til på forhånd.
LÆS ARTIKEL Drop sneen - brug løbebåndet
Løbestil handler ikke om at ligne en græsk gud, mens man løber. Men om at have hensigtsmæssige bevægelser, så man løber så energibesparende og afslappet som muligt. Det betyder, at man kan løbe længere og hurtigere – og får færre skader. »Det er virkelig underligt, jeg har brugt tid og penge på at lære at spille tennis. Men jeg har aldrig tænkt på, at løb skulle være noget, man træner på den måde«, siger Gert Henningsen, landinspektør fra Svendborg, der har taget sin søn Alexander med.






























