Hun er af kinesisk afstamning, 141 centimeter høj, og New Balance skoen på hendes rigtige ben er størrelse 30, altså cirka som et 12-årig barn.
Men 23-årige Scout Bassett, der læser sociologi og antropologi på UCLA i Californien, har styrke og kampgejst, der langt overstiger hendes fysiske fremtoning.
»Jeg har ’sixpack’, for det er nødvendigt med masser af styrke i kropskernen, når man skal styre et kunstigt ben. Og jeg kan faktisk bænkpresse mere end min egen vægt. Men du får ikke at vide, hvor meget jeg vejer«, siger den lille atlet, som vi møder på Hotel Admiral, der ligger lige efter 26 km-skiltet på maratonruten.
Nykredit Copenhagen Marathon er Scout Bassetts anden maraton, og hun er glad, hvis hun kalder den på 5-6 timer. For det er sin sag at bugsere sig igennem 42,195 km på det særlige løbeben med karbontå, titaniumled og silikonefatning.
Bylten foran børnehjem
Scout Bassett ved intet om, hvor hun er født eller stammer fra. Men hun ved, at hun en dag omkring 1 år gammel blev fundet forbrændt foran børnehjemmet Nanjing i Kina.
Hun havde tilsyneladende været udsat for en kemisk brand, og der var kun lårbenet tibage af hendes højre ben. Også hendes storetå og hæl på venstre fod var ødelagt af ilden.
LÆS ARTIKEL
København er klædt på til maraton-gadefestBørnehjemmet tog hende ind, men havde mildest talt begrænsede ressourcer.
»Jeg modtog ingen form for kendt medicinsk behandling«, konstaterer Scout Bassett tørt. Og det er det eneste tidspunkt i vores samtale, hvor man fornemmer en vis bitterhed.
Knoglerne voksede videre
Normalt når folk mister en arm eller et ben, så laver man en afsluttende operation, hvor knogle bliver afrundet og vævet lukket på en god måde. I Scout Bassetts tilfælde fortsatte knoglen på den manglende storetå med at vokse. Og fra det højre lårben begyndte en knoglestump at vokse ud igen i knæhøjde. Hvilket man tog højde for på børnehjemmet ved at lave et hul i det interimistiske træben, hvor en slags fod var sat på med gaffatape.
Scout Bassett blev adopteret, da hun var 7 år af en hvid middelklassefamilie fra Michigan. Og nu begyndte en ny kamp.
»Det er svært at være amputeret. Jeg var meget genert. Man er den sidste, der bliver valgt til holdet. Børn i den alder er heller ikke de mest forstående. Jeg skjulte mit kunstige ben og havde et lavt selvværd«.
Et freakshow?
Vendepunktet kom, da Scout Bassett som 13-årig mødte Sarah Reinertsen, der er benamputeret maratonløber og triatlet på eliteniveau.
»Da jeg så, at det var muligt, åbnede min verden sig. Uanset hvor godt motion er for din sundhed, så er det endnu bedre for din psyke«.
I dag er Scout Bassett derfor aktiv i ’Challenged Athletes Fondation’, der støtter handicappede børn og unge i at dyrke sport. Og hun er officielt sponseret af islandske Össur, der laver hendes ben, og som var de første i verden til at bruge den silikone-fatning, som gør det muligt for eksempel at løbe et maraton.
Kan der være et element af freakshow, når du skal stille op for at skabe opmærksomhed om et firma?
»Jeg har valgt at stille op for Össur, fordi jeg kan vise andre, at det her er muligt, hvis man får de rigtige skræddersyede hjælpemidler og vil kæmpe for det. Jeg er ikke en statist, der stiller op for at få medlidenhed. Jeg er et middelklassebarn fra midtvesten med god jordforbindelse, der kæmper for en sag«.
Scout Bassett har også stor glæde af sin sponsorkontrakt, fordi kunstige ben er dyre og avancerede, typisk omkring 100.000 kroner inklusive tilpasning.
Stat og forsikringsselskaber dækker kun udgiften til ’hverdags-benet’, det særlige løbeben med karbon-tå, må man selv betale. Og hvis man som Scout Bassett også kaster sig over triatlon, så må man ud og investere i endnu et ben , et cykelben med fleksibelt ’ankelled’, og med en ’fod’, der kan klikkes på plads i racerpedalerne.
»Det er helt åndssvagt, at man ikke støtter sportsbenene, for man ville kunne undgå masser af sygdomme hos amputerede mennesker senere hen. Og de ville få en højere livskvalitet«.
Triatlon og triumf
Til september skal hun til VM i triatlon i Beijing, og det bliver hendes egen personlige triumftog. At komme tilbage til det land, hvor hun var lige ved at gå under, som et stærk, handlekraftigt menneske.
»Det bliver mit møde med mit barndomshjem. Det har taget mig lang tid at se den fortid i øjnene. Nu kan jeg. Jeg vil vise de handicappede i Kina – der normalt bliver gemt væk, hvad der er muligt. Ligesom Sarah Reinertsen viste mig det«.
Men først gælder det altså i dag Nykredit Copenhagen Marathon, hvor Scout Bassett skal forcere asfalt og brosten på sin klikkende karbon-tå.
Hun ved til gengæld fra sit første maraton i Los Angeles sidste år, at hendes kamp med det manglende ben udløser stor opbakning fra tilskuerne. Og en vis opmærksomhed fra medløberne.
»Når jeg overhaler løbere, der er begyndt at gå, så virker det skægt nok, som om at de får nye kræfter og løber lidt igen. Helt fint med mig. Jeg vil gerne være en, der motiverer andre«.
fortsæt med at læse
