I år fik svømning i åbent vand sit folkelige gennembrud. Mange flere deltog i stævner med havsvømning - og det store Challenge Copenhagen fik jernmændene til at krybe i våddragten.
Alene til motionsarrangementet 'Christiansborg Rundt' var der tilmeldt 1400 svømmere, der skulle tilbagelægge 2 km i neoprendragt i kanalerne rundt om Folketinget. Det er 400 flere end sidste år. Til sammenligning stillede kun 260 københavnerne til start, da stævnet blev afholdt for første gang i 1996.
LÆS Christiansborg Rundt: Er vandet ikke fyldt med colibakterier, skrald og gamle cykler?
Ude i landet er Dansk Svømmeunions andre 'Open Water'-arrangementer også vokset. Og flere nye byer har fået et åbent vand-stævne for både gode svømmere og motionister. Så i alt har over 3000 deltageret i et motionsstævne under Open Water, og det er en stigning på 50 procent. Hertil kommer alle dem, der bare svømmer for sig selv ved sommerhuset - eller som skulle bruge en dragt og teknikken til Københavns nye triatlonstævne, Challenge Copenhagen.
Rift om våddragter
Palle Mølbak Hansen fra firmaet Vandsport og triatlon har haft en forrygende sæson. Han stiller op med udlejningsdragte ved alle Open Water-arrangementer.
LÆS 7 gode råd om svømning i åbent vand
»Jeg mærkede det allerede i begyndelsen af sæsonen. Så kom der endnu et ryk til Challenge Copenhagen, hvor rigtig mange manglede noget at svømme i, og så havde jeg lejet alle mine dragter ud til Christiansborg Rundt. Jeg tror, at væksten i det her ligger hos dem, der bruger det som motion«, fortæller han.
TEST Topsvømmere: Nikes svømmebrille skraber bunden
Sæsonen begyndte i juni i Furesø, hvor Politiken Motion var med til et introarrangement, og sluttede i Esrum Sø i lørdags - men hold øje med openwater.dk, som er Dansk Svømmeunions overblik over arrangementerne. Christiansborg Rundt bliver næste gang afholdt 27. august 2011.
KØBvåddragt til Pluspris gennem Politiken Motion.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Politiken Motion og få ugens løbetip i din indbakke. Skriv din mail i boksen herunder. Så deltager du i lodtrækningen om 50 startnumre til Copenhagen Marathon i maj 2011.Vinderne får besked 1. december.
fortsæt med at læse





























