Så går det løs i morgen med sand mellem tæerne på Tangkrogen i Aarhus kl. 8. Det er ’kun’ en halv jernmand (1,9 km svømning, 90 km cykling, 21,1 km løb), men på seks uger er det lykkedes mig at begå alle de fejl, jernmænd normalt laver på et helt år. Plus et par stykker, jeg selv har fundet på hen ad vejen.
LÆS ARTIKEL Nu også halv jernmand i København
Overtræning
Den første og mest klassiske fejl for triatleter. Jeg højtideligholdt både Kristi himmelfart og pinsen ved at fejre min nye besættelse med masser af lange, romantiske cykelture og intervalløbetræning. Det resulterede i en sommerforkølelse, en mindre ’kan jeg ikke bare få lov at blive liggende her under dynen resten af mit liv-depression’ og en småmuggen kone.
Ikke at hun er rigtig sur. Bare sådan lidt forbeholden. Hun siger, at hun er træt af at bo i T1 ( transition one) altså den første skiftezone. Og hun har da ret. Det er ligesom at have spædbørn igen. Jeg har hele tiden travlt med at pakke en skiftetaske med træningstøj og ordne en flaske.
Når jeg ikke kæmper med træningen, er jeg optaget af at skrive med de andre hele og halve jernmænd på Facebook. Eller af at læse og forstå de 26 siders ’athlete’s guide’ til, hvordan man skal pakke sit forskellige sportsudstyr i sin lille røde, sin grønne og sin blå pose.
Hjerneskade
For triatlon handler bestemt ikke kun om kroppen; hjernen tager også skade. Måske er jeg blevet 30 procent bedre til at omsætte ilt, men samtidig er jeg blevet 70 procent dummere end sandkage.
I weekenden satte jeg begge mine børn, inklusive cykler og sportstasker, på det forkerte S-tog, da de skulle til atletikstævne. Det syntes min kone var suboptimalt, og hun gik fra småmuggen til eksplicit utilfreds.
Heldigvis har jeg en større fisk at stege. Jeg har mit projekt. Sådan siger vi mænd, når et mål bliver rigtigt vigtigt. Så er det et projekt. Og som Homer Simpson har sagt, er familien dybest set bare tilfældige mennesker, der føler glæde ved at forhindre en i at nå de mål, man har fortjent at nå.
LÆS ARTIKELLæg træningen i skema Jeg er klar. Klar til en halv jernmand. Som Haruki Murakami skriver, findes der ingen læring, uden at det også involverer smerte. Av. Av. Av. Min bror (tre gange jernmand) spurgte mig, om jeg nu havde husket at købe cykelbillet til Aarhus, da jeg sad og blærede mig med, at nu var alt endelig på plads. Og nej. Det havde jeg ikke lige tænkt på. At man kan blive så helstøbt en halvhjerne på så kort en tid. Men det er også fedt. Fedt at droppe alle smålige hensyn og have et projekt, der kommer ind foran alle andre. Fedt at glemme sig selv og alle andre. At alt bliver kogt ned til gnavesår og valg af energidrik – og hvilket tøj man skal bære på selve løbsdagen.
