Lyden af taktfaste, anstrengte åndedræt og lugten af den sved, der vælter af deltagerne på holdet, fylder cykeltræningslokalet hos fitness dk på Nørrebro i København. Klarafine Lildholdt er vinrød i hovedet, og hun skærer ansigt af anstrengelse. Hun står som resten af holdet op på cyklen på 18. minut og kigger sammenbidt ned på sine ben som for at indgyde dem kraft til at tvinge pedalerne rundt. Hendes hjerte hamrer 157 slag i minuttet, og hun har ramt 90 procent af sin maks. puls, kan man se på en skærm, der hænger på væggen i træningslokalet.
LÆS OGSÅ Sådan sidder du rigtigt på spinningcyklen
»Jeg er blevet bedre til at presse mig selv. I starten, når træningen var hård, tænkte jeg: Jeg kan ikke. Nu tænker jeg: Du kan godt, det er bare smerte«, siger Klarafine Lildholdt.
For seks måneder siden begyndte hun at træne sig op til at kunne gennemføre Challenge Copenhagen 12. august. Dengang vejede hun 108 kilo, var helt ude af form og havde ofte en cola for munden eller hånden nede i en pose slik.
Nu træner hun 14 timer om ugen, har tabt lige omkring 30 kilo, kan klare tre strenge cykeltimer i træk, og for et par uger siden løb hun 10 kilometer på en time. Tankerne er fulde af ærefrygt over for den kæmpeudfordring, der hver dag rykker tættere på, men også af ny erkendelse.
