Maraton-Annette: Jeg løber en om dagen, fordi jeg kan

CANNONBALL. Ved Damhussøens toilet hvor maratonløberne til cannonball har stillet deres forsyninger til brug efter hver 6. km.
CANNONBALL. Ved Damhussøens toilet hvor maratonløberne til cannonball har stillet deres forsyninger til brug efter hver 6. km.
Lyt til artiklen

Annette Fredskov, 40 år og fra Næstved, begyndte i juli sidste år at løbe en maraton om dagen. Projektet handler om at vise, at hun er kommet videre siden en sklerose-diagnose for tre et halvt år siden. Og for at tage livet og fremtiden i sine egne hænder.

»Det handler slet ikke om maraton og rekorder, men om at se, hvad vi kan udrette, når krop og sind arbejder sammen. Jeg vil vise, hvad en almindelig kvinde på 40 år med mand og børn kan gøre, hvis hun sætter sig for det«.

LÆS OGSÅ Maraton-Annette til læser: »Jeg har ingen forventning om, at alle skal kunne forstå mig«

Projektet er 100 procent finansieret af opsparing og mandens løn og kan lade sig gøre, fordi de har valgt at bo billigt og leve beskedent.

Politiken løb med Annette Fredskov sidste onsdag, da hun tilbagelagde 42,195 km ved at løbe syv gange rundt om Damhussøen og eng i København.

Langt de fleste foregår dog på hjemmebanen i Næstved, hvor det er forældrenes garage, der er depotet ved hver runde med moderens hjemmebag som særlig attraktion.

Allerede nu er hun den danske kvinde, der har løbet flest maratoner nogensinde med 330 maratoner i alt. Og når hun 14. juli fejrer afslutningen på året med to gange ’Fredskov Marathon’ på en dag i Næstved, så har hun en enestående verdensrekord.

Sejr over krop og sind
Og det til trods for, at det kun er to et halvt år siden, hun løb sin første maraton i Frankfurt – som var kærlighed ved første skridt.

Og det til trods for, at hun for tre et halvt år siden havde to anfald af sklerose og fik at vide af lægen, at hun aldrig ville komme til at løbe en maraton.

Dengang kom hun bl.a. på ugekursus på et sklerosehospital, og hun blev lidt for god til at leve sig ind i rollen som syg.

»Jeg lærte at være syg. Og jeg blev mere og mere syg«.

LÆS ARTIKEL

Lægerne om maratonprojektet: Det er ikke sundt, men det er inspirerende

Annette Fredskov var på det tidspunkt i gang med en uddannelse som coach. Det gav hende modet til at tage skeen i den anden hånd.

»På en måde var diagnosen en gave, fordi den fik mig i gang med nogle ændringer i mit liv. Jeg gik fra at være offer til at tage ansvar. Lidt ligesom Felix Baumgartner, der lukkede lugen op og sprang ud fra 37 km’s højde. Det gælder om at tro på det«.

Annette Fredskov understreger, at hun ikke tror, at en rask daglig maratonløbetur kan hjælpe alle, der har diagnosen sklerose. Det har bare været hendes vej.

Det handler om ansvar. Lære sig selv at kende. Lære noget om motivation, udholdenhed og samarbejde. Alt det, hun gerne vil leve af som coach efter maratonprojektet.

Ulrich og Nutella-bollerne
Hjemme i Næstved venter hendes mand, Ulrich Fredskov.

Nu skal gps-løbeuret tømmes, og alt skal registreres og lægges på nettet, sådan at det officielle bogholderi er i orden, i håbet om at det vil være tilstrækkelig dokumentation over for Guinness Rekordbog.

Han er teletekniker hos Telia, men har desuden et fuldtidsjob med at arrangere løb for Annette alle de dage, hvor der ikke findes en anden maraton på Sjælland. Med at lave diplomer og klargøre medaljer. Med at skaffe de to ekstra løbere, der gør, at næste dags maraton kan tælle med i den officielle statistik. Med at lægge nyt på hjemmesiden, Facebook og Twitter. Og med at smøre boller med Nutella til Annette hver aften.

»Det er et familieprojekt. Jeg kunne ikke gøre det uden Ulrich. Vi har snakket rigtig godt om det på forhånd. Om alt det, vi ikke kan gøre i år; om, at jeg ikke kan gå med til alle børnenes fodboldkampe, sådan som jeg gjorde før. Til gengæld er der fuld opbakning fra resten af vores familie. Min mor ser jeg, hver gang jeg kommer forbi depotet i Næstved. Og så er jeg jo tidligt hjemme med tid til hygge«.

LÆS ARTIKEL

Motionister overfodrer sig i fitnesscentrene

»Jeg føler ikke, børnene går glip af mig. De er en del af det. Det er også deres fortjeneste. Og de er blevet lidt mere selvstændige, fordi jeg ikke skal rejse mig op og smøre en mad til dem. Når jeg piber, siger de aj, mor, nu er der kun fem måneder tilbage, du kan lige vove på at stoppe«.

Snot for sig

Nu begynder Annette Fredskovs øjne at flakke. Fordi vi talte om familie, glemte hun at gå i pitstop ved sin faste tissebusk. Da vi har løbet 800 meter, finder hun et godt alternativ. Og kommer oksende tilbage, mens hun snyder næse ved at lukke et næsebor med en finger og puste ud.

»I starten prøvede jeg at holde mig. Nu er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg har også lige lært at snyde næsen undervejs. Der bliver jo også pruttet og bøvset, når vi er ude på ruten. Men det er noget, jeg kun gør, når jeg er i løbetøj!«.

LÆS ARTIKEL Løbeekspertens maratontip #1:Ro på, når du træner

Annette Fredskov løber en maraton på lige under fem timer. 4:58 blev tiden, den dag Politiken løb med rundt om Damhussøen. Det er det tempo, som gør, at hun kan holde til at løbe i morgen også. Men hun har faktisk en personlig rekord på 3:36. Så hun glæder sig til den dag, da hun har friske ben og kan vise sine nye maratonvenner, at hun faktisk er en god løber.

Men først skal hele løbefesten sluttes af 14. juli hjemme i Næstved med to maratonløb efter hinanden.

Hvorfor lige to?

»Fordi jeg kan«.

Nok lidt i stil med, hvad Felix Baumgartner kunne have sagt, da han tog skridtet væk fra trinbrættet.

Per Munch

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her