Hjortespringbadet i den nordlige del af Herlev er en slags monument over kommunens idrætsglæde. Den nyrenoverede svømmehal med fitness samt blandt andet skaterpark udenfor har kostet knap 100 mio. kr. - byens største investering nogensinde. »Det er en del af vores identitet at investere i idræt, og vi synes, det betaler sig. De unge får sociale kompetencer, de ældre holder sig sunde længere, og det skaber fællesskab«, siger Kim Wacker (S), formand for kultur- og fritidsudvalget. LÆS OGSÅKommuner vil selv føre idrætspolitik I Herlev går de så meget op i idræt, at det er den kommune, der investerer suverænt mest i området: Siden kommunalreformen i 2007 har kommunen årligt brugt 1.976 kroner på idræt per borger, mens gennemsnittet for hele Danmark er 852 kroner. Selv fraregnet kommunernes anlægsudgifter og dermed investeringen i Hjortespringbadet vil Herlev ligge højt. Samlet op mod 5 mia. kr. årligt Forskellene er enorme i landet, hvor seks kommuner årligt har investeret flere end 1.500 kr. i idræt per indbygger, mens syv kommuner har brugt mindre end 500 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Politiken har bearbejdet sammen med breddeidrætsorganisationen DGI.

»Det kommer bag på os, at det er så grelt. Det betyder, at foreningslivet har ringere vilkår i nogle områder, så det er svært at skabe kvalitet og bredde i idrætstilbuddene. I sidste ende betyder det, at færre af kommunens borgere bliver aktiveret, hvilket er skidt for folkesundheden«, siger Søren Brixen, direktør i DGI. Siden kommunalreformen har kommunerne tilsammen brugt mellem 4,5 og 5 milliarder kroner årligt på at drive idrætsfaciliteter, give tilskud til foreningernes medlemmer og lokaler samt at bygge eller renovere nye sportsanlæg. Men udgifterne fordeler sig altså meget skævt ud over landet, og det kan foreningerne mærke, pointerer både DGI og Danmarks Idræts-Forbund (DIF). LÆS OGSÅBørn skal have idræt i skolen - hver dag I 2010 foretog Idrættens Analyseinstitut en rundspørge blandt flere end 5.000 foreninger under DIF, og en tredjedel af dem angav, at de var utilfredse med de offentlige tilskud. Idrættens Analyseinstitut advarer dog imod at sætte lighedstegn mellem store kommunale investeringer og gode idrætstilbud. »Mange andre faktorer spiller ind. For eksempel geografiske forhold, frivillighed, social sammensætning, faciliteters antal og kvalitet, og hvordan foreningslivet fungerer. Hvis en forening kører skidt, kan man lynhurtigt få skabt den her stemning af, at det er kommunens skyld, fordi den skærer ned. Men det er sjældent den fulde sandhed«, siger direktør Henrik Brandt.