Jeg har mødt en mand, der hedder Tom.
Tom har et cykelstyr, der har kostet 6.000 kroner. Uden bremsegreb og gearskiftere. Det er lige så meget, som hele min udlejningscykel koster. Til gengæld er Toms cykelstyr aerodynamisk og støbt af kulfiber, så det ligner vingerne på en Formel 1-bil. Al respekt for at Tom vælger at prioritere sin sport så højt. Han vil gerne kvalificere sig til den originale Ironman i Hawaii, og den får derfor fuld skrue med enkeltstartscykel, sædcellehjelm og gaspatroner til at pumpe dæk op med, hvis man punkterer. I mit tilfælde taler vi mere om overlevelse. Inden for en snæver økonomisk ramme. For hvad nytter det at komme levende fra 1,9 km i Aarhusbugten, hvis konen bagefter opdager kontoudtog på pladehjul og kulfiberstyr? Derfor har jeg lejet min cykel hos MTB-Tours i Hareskoven til 1.000 kroner for en måned, og jeg arbejder nu ud fra dogmekonceptet Den Nøgne Jernmand. Alt, hvad der er sparet, er tjent. Det er bare noget, vi lejer. Min redaktør, Troels, der skal lave den lange Challenge i København i august, er en smule skeptisk. Han rotter sig sammen med vores triatlonekspert Ulrik, de slår ring om mig ved kaffemaskinen og insisterer på, at jeg bør købe rigtige cykelsko og få pedaler med klik til de 90 km ved Challenge Aarhus. LÆS GUIDEØvelser og udstyr, der gør dig bedre til svømning i åbent vand Jeg forklarer konceptet Den Nøgne Jernmand, om hvordan askese og afsavn giver særlig autentisk jernmandsoplevelse. De virker ikke overbeviste. Så sætter jeg trumf på ved at fortælle, at jeg vil skifte til en let Tevi-sandal efter svømningen. På den måde slipper jeg for at skulle have sokker på våde tæer – og jeg kan sidde og ventilere fusserne i fartvinden. Jeg vipper med tæerne for at illustrere. Så blev der helt stille. Senere kommer vi til at snakke om, hvordan en jernmand egentlig går på toilettet. Ulrik forklarer, at det gør en jernmand skam i sine cykelbukser. Det var ved den lejlighed, at redaktøren besluttede, at han ikke skulle have hvidt tri-tøj. Og det var på dette tidspunkt, at jeg endnu en gang glædede mig over min udlejningscykel. Jeg er begyndt at svømme hver dag fra molen i Svanemøllebugten. Jeg har endnu ikke fået leveret min våddragt, så det foregår i den dragt, Vorherre har stillet til rådighed. Vandet er 15-16 grader, så jeg kommer ikke så langt målt i meter, men de daglige afvaskninger hærder kroppen og forbereder mig på den halve jernmand. Jernmand er noget, man er, ikke noget, man køber. Vandet omkring molen tykt af gummimænd med badehætter i pangfarver. Som ælter sig gennem havoverfladen tidligt som sent for at være klar til den store dag. Nogle af dem har neoprenhandsker på for ikke at komme til at fryse om fingrene. Og så er det, jeg siger: Hvis man ikke kan klare lidt Øresund i juni uden at være svøbt fra top til tå i 5 mm neopren, så skal man nok finde sig et varmtvandsbassin i et ældrecenter og måske lade sig hejse ned i det med kran? For at demonstrere min foragt for handskefolket vælger jeg denne eftermiddag at bade 100 procent au naturel. Kun iført gul badehætte af sikkerhedshensyn. Jernmand er min bare.
