De radikale gør endnu et forsøg på at redde et stykke af Amager Fælled, der ellers står til at blive pløjet op af entreprenørmaskiner.
Partiet foreslår, at området skal fredes, sådan som resten af fælleden er det.
Dermed vil det sidste stykke uberørt natur i København kunne blive bevaret i stedet for at blive bebygget med et nyt boligkvarter. I forvejen har SF forsøgt at få omgjort beslutningen om at bygge 2.500 nye lejligheder på det enestående grundstykke, der består af en flere tusind år gammel strandeng.
»Vores ønske er at få fredet området, som huser et af de allermest værdifulde og naturrige steder i København. Det er vigtigt at få slået fast, at vore byer ikke skal udvide sig ind i de grønne pletter. Når de er væk, så er de væk. 5.000 år gammel natur kommer altså ikke tilbage«, siger Ida Auken.
»Det er en god byggeplads, ja. Men det ville Kongens Have også være«, mener den radikale folketingspolitiker.
At kommunen fortsat holder fast i det omstridte byggeprojekt hænger sammen med, at den allerede har indregnet indtægterne fra salget af området og sat pengene af til det igangværende metrobyggeri. Derfor er det afgørende, at der kan findes tilsvarende beløb på anden vis, erkender hun.
»Vi har adskillige forslag. Man kan sælge grunde i Nordhavn, som ikke står til at blive bebygget af hensyn til udsigten fra Hellerup. Man kan opgradere byggerier fra erhverv til boliger. Eller benytte den mulighed, at kommunen betaler og afdrager udgiften over ti år. Det synes vi, at den plet er værd«, oplyser Auken.
Beslutning truffet for 24 år siden
»Det vil også kræve, at man laver Ørestadsloven om. Den er 24 år gammel. Der er sket mange ting siden«, tilføjer hun med henvisning til, at opfattelsen af, hvad der er bevaringsværdig natur, har flyttet sig:
»Det er en af vore absolutte perler, man vil bygge på«.
»Vi vil tage sagen op i Folketinget, men kommunen skal være villig til at arbejde med. Socialdemokraterne skal være med til at finde en løsning. Vi vil have flertal, hvis de vil arbejde med«.
De radikales forslag flugter med tilsvarende tanker hos SF, hvis politiske leder i Borgerrepræsentationen, Sisse Marie Welling, blandt andet har peget på muligheden for at bygge grunden ved Amager Fælled ud med et andet jordstykke, som kunne bebygges - et såkaldt mageskifte - eller ved at skabe endnu en byggegrund i Nordhavnen, hvor man allerede er i gang med at fylde op til en helt ny bydel.
Det blev imidlertid stemt ned i Borgerrepræsentationen i sidste uge.
BR-medlemmer undrer sig
De nye forslag fra de radikale modtages da også med undren hos flere i Københavns Borgerrepræsentation.
Den konservative Jakob Næsager (K) tror ikke rigtigt på, at de løsninger, Ida Auken peger på, er brugbare.
»I første omgang lyder det rigtigt fint - hvis Folketinget vil finansiere det. De tre finansieringsmetoder, de peger på, ender blindt«, siger han.
»Jeg synes, det lyder spændende at frede strandengen. Det vil være en kærkommen hjælp. Men hvis Folketinget laver et indgreb, så må Folketinget finansiere det. Hvis de laver en redningsøvelse og beder andre finansiere den, så er det en billig omgang. At komme med en god idé og sende regningen til andre er ikke særligt pænt«.
»Men hvis staten tog statslige grunde eller ejendomme og brugte dem til at finansiere det her, var det en mulighed. En mulighed var Nyboder, som staten ejer«.
Han ser det ikke som nogen realistisk mulighed at tage af grundene i Nordhavn. De indgår allerede i regnestykket ved at skulle finansiere stationer i den nye bydel. Heller ikke det radikale forslag om at ændre erhvervskvadratmetre i byen til boliger er ønskværdigt, mener Næsager: »Vi kæmper for at få vækst og arbejdspladser i hovedstadsområdet. Så det vil være svært, hvis vi vil have arbejdspladserne«.
»Det er rimeligt at tage en diskussion om den beslutning, man tog for 24 år siden, men det kræver seriøse forslag og ikke, at man bare leger julemand for andre folks penge«.
Se fremtidens by med indbygget naturSamme toner slår Lars Weiss, Socialdemokraternes gruppeformand på rådhuset, an.
»Jeg er lidt pikeret over, at nogle af partnerne bag aftalen foregøgler, at man let kan finde en løsning, så området ikke skal bebygges. Det er at stikke folk blår i øjnene«.
»Havde der været et quick fix, så var det kommet frem. Men at finde halvanden milliard kroner er ikke bare noget, man lige gør«.
Han anser det for fuldstændigt urealistisk, at Københavns Kommune skulle låne penge for at købe strandengen fri.
»De penge har vi ikke. Og vi skulle i givet fald tage dem fra noget andet. Det betragter jeg som helt urealistisk«.
Weiss ser heller ingen muligheder for at hente erstatningsgrunde eller penge i den kommende nordhavnsbydel: »Der er ingen pengekasse, der ligger i grundene derude. Det er ikke sådan, at By og Havn har grunde, der ikke er brugt derude. Så hvis det her skal være realistisk, så skal pengene komme et eller andet sted fra. Kommunekassen har dem ikke. Så skal det være fra statskassen eller fra nogle grunde, der kan smides ind i By og Havn«, siger han.
Han har det »blandet« med de kraftige reaktioner, der er kommet på byggeplanerne.
»Det er en beslutning, der er truffet for mange år siden. På den anden side bliver politikerne altid beskyldt for at tænke kortfristet. Lige dér tænkte man for en gangs skyld langsigtet«.
By og Havn advarer mod at få sin økonomi undergravet
By og Havn - der er 95 procent ejet af Københavns Kommune med staten som medejer - har afvist, at det er realistisk muligt at opgive byggeretten på den omstridte naturgrund. Det vil have meget store økonomiske konsekvenser, advarer selskabet, der i et notat betegner sin økonomi som »sårbar« med en gæld på omkring 15 mia. kroner, der blandt andet skal hentes via salg af de grunde, der er skudt ind i organisationen.
De sidste boliggrunde i Ørestad ventes at blive solgt i løbet af næste år. Nordhavns byggeretter til boliger er alle solgt, og næste etape ud mod Levantkajen kan først sælges omkring 2021, når containerterminalen er fjernet. Samme udsigt lyder for Enghave Brygge, som der først kan sættes salgsskilt på omkring 2023. Derfor er Amager Fælled Kvarter-bebyggelsen på den unikke strandeng afgørende og kan - hvis den falder - føre til, at By og Havn går glip af et milliardbeløb, advarer selskabet. Det indebærer en risiko for, at det samlede økonomiske grundlag for selskabet skrider, skriver det i et notat til sin hovedejer, Københavns Kommune.
Heri afviser By og Havn af forskellige grunde, at det er realistisk med de alternativer, der har været nævnt i et forsøg på at redde den forhistoriske strandeng på Amager.
Overborgmester Frank Jensen (S) har allerede modtaget 28.000 underskrifter mod byggeriet på det enestående jordstykke fra borgere, der håber, at det fortsat er muligt at redde arealet fra gravemaskinerne.
fortsæt med at læse
