Et er at have en plan for at undgå dødsulykker med cyklister og fodgængere på vejene. Det har København.
Noget andet er derefter at sørge for, at ingen svage trafikanter slås ihjel i byens trafik. Det har Oslo og Helsinki gjort.
I Norge og Finland har hovedstædernes politikere haft held til at banke dødsulykker med bløde trafikanter helt i bund. Herhjemme kniber det med at nå det mål.
