»Isbjørnene er destruktive, men også meget karakterfulde, og det er tit dem, der giver os et smil på læben på arbejde. Tilbage i 2008 havde vi en sæl, der var blevet aflivet, og besluttede os for at give den til isbjørnene. Så kunne de prøve rigtig isbjørnemad.
Da isbjørnehunnen så den drive i bassinet, spærrede hun øjnene op og spænede hen i den anden ende af buret skræmt fra vid og sans. Hannen, Ivan, var meget begejstret. Han spiste bare ikke sælen, han vendte og drejede den i vandet. I en hel uge kunne vi ikke få ham til at forlade den, så vi kunne gøre buret rent. Endelig lykkedes det, og det var nødvendigt at få sælen op, for den stank rædselsfuldt, og vi havde et arrangement, hvor Zoo’s sponsorer var inviteret. Da vi hev den op, kom skindet først og derefter skelettet, Ivan havde vendt vrangen ud på den, men stadig ikke spist den, så vandet var helt råddent.
