Da 40-årige snedkermester Mads Raaschou fra Rødovre for knap et halvt år siden manglede en regnskabsmedarbejder på flekstid, fik han hjælp et noget uventet sted fra.
Københavns Kommune, som mange erhvervsdrivende ellers forbinder med administration og bureaukrati, gjorde nemlig en stor del af arbejdet for ham. De lavede en profil på den medarbejder, han og sin bogholder Heidi søgte, de skrev en jobannonce for ham og udvalgte en håndfuld ansøgere, som Heidi efterfølgende kunne vælge mellem. Og cirka en måned senere havde Mads Raaschou en ny, god medarbejder i sin stab.
SUCCES
København kåret som verdens bedste by at bo iIndsatsen kom fra Københavns Erhvervshus, som åbnede 1. januar i år. Det er et af kommunens tiltag for at skabe bedre forhold for hovedstadens erhvervsliv, som i flere år har klaget over kommunens dårlige erhvervsklima.
»Det er lige præcis sådan nogle ting, der skal til. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ, og det vil vise sig, om det bliver ved – men det håber jeg«, siger Mads Raaschou, der i dag stadig har fleksjobberen ansat.
På Dansk Industris (DI) årlige liste over de danske kommuners erhvervsklima, har hovedstaden siden første udgivelse i 2010 ligget nogenlunde støt omkring en 80.-plads ud af 96 målte kommuner. Her får kommunen især hug for sagsbehandlingstider og dårlig dialog med erhvervslivet. Men med det nye erhvervshus er ambitionen at rykke et godt stykke op ad listen.
»Det har bekymret os, for selvom vi siden sidste år er kravlet en smule op ad ranglisten, er det slet ikke godt nok for landets hovedstad at ligge så langt nede. Men jeg tror på, at den investering og tætte dialog, vi skaber nu, vil give et langt bedre erhvervsklima«, siger Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).
DI: »Utroligt og meget imponerende«
Indtil videre har interessen for Erhvervshuset været stor. De 110 kommunale ansatte har siden januar modtaget over 6.000 henvendelser fra flere end 3.000 iværksættere, og husets telefonservice har siden marts behandlet over 3.100 forespørgsler om alt fra jobrotation og løntilskud til gebyrer på affald.
»Det vidner om, at vi har imødekommet et behov fra virksomhederne – ikke kun de virksomheder, som allerede er her, men også dem, der er på vej. Vi har tydeligvis taget en god beslutning, for det er jo erhvervslivet, der skal bære byen fremad, skabe jobs og generere skattekroner til skoler, børnehaver og den generelle velfærd i Københavns Kommune«, siger Anna Mee Allerslev (R).
Hos Dansk Industri undrer man sig over, at Erhvervshuset ikke ligger under Teknik- og Miljøforvaltningen, men er i øvrigt positive over for indsatsen, som dog først vil kunne måles på næste års rangliste.
ARTIKEL
Industrien om mangel på faglærte: Løbet er ved at være kørt»Jeg synes, at det er utroligt og meget imponerende, at de allerede har haft så mange henvendelser. Det er overraskende, må jeg sige«, siger Jette Nøhr, som er chefkonsulent i DI’s regionalforening i hovedstaden.
»Specielt iværksætterindsatsen er god, for iværksættere har ofte brug for vejledning til at komme godt i gang, mens de fleste etablerede virksomheder normalt heldigvis klarer at vokse og udvide af sig selv. De har til gengæld brug for hurtig og imødekommende sagsbehandling«, siger hun.
Har formidlet job til over 1.800 ledige
Erhvervshuset er lavet med en bevilling på 41,7 millioner kroner, som også skal dække fire års drift. Formålet er at samle virksomhedernes indgang til det offentlige ét sted frem for, at man som erhvervsdrivende skal henvende sig hos flere forvaltninger.
Det nye i Erhvervshusets tilgang er blandt andet, at virksomheder kan få tilknyttet en sagsbehandler, som kan hjælpe med ansøgninger, tilladelser og bevillinger, og som følger forespørgslerne fra start til slut. Byggesager behandles også gennem Erhvervshuset, og gebyrerne er halveret i forhold til tidligere.
Endeligt vil Erhvervshuset hjælpe virksomheder, der mangler kvalificeret arbejdskraft. Kommunen garanterer at vende tilbage med relevante cv’er inden for tre dage, ligesom husets medarbejdere kan hjælpe med at sætte en jobsamtale op. I årets første fire måneder er over 1.800 ledige fra jobcentrene blevet matchet med virksomheder, der har manglet arbejdskraft. Og netop den indsats er vigtig, mener Københavns erhvervschef, Janus Krarup, der samtidig er chef for Erhvervshuset.
UNG IVÆRKSÆTTER:
Ung iværksætter: »Vi vil være Spotify for studiebøger«»Vi skal gøre, hvad vi kan, for at få ledige ud i en virksomhedstilknytning, og det har vi traditionelt set ikke været gode til i København. Jeg tror på, at der er meget synergi at hente ved at forene lokal erhvervsservice med en opsøgende rekrutteringsindsats på denne måde. Hvor meget det konkret giver, vil vi vide mere om i slutningen af året«, siger han.
Og ambitionerne med Erhvervshuset er også klare, fortæller han. Virksomhederne skal være langt mere tilfredse med mødet med kommunen, end de er nu. Faktisk er målsætningen, at 75 procent være tilfredse med indsatsen, ligesom cirka 88 procent skal være tilfredse med iværksætterrådgivningen, når året er udløbet.
»Vi arbejder stadig på at få målesystemet op at køre. Men den feedback, vi får fra virksomhederne, viser allerede nu, at der er stor tilfredshed med den nye holistiske tilgang, hvor vi sætter virksomhederne i centrum«, siger Janus Krarup.
Burde have gjort det for længst
Mads Raaschou - snedkermesteren fra Rødovre - har selv drevet sit firma op fra ingenting i 2002 til i dag at have 40 ansatte i to underfirmaer. Han håber, at andre iværksættere kan få tidlig hjælp i opstartsfasen, hvor der kan være mange nye administrative ting, man skal have styr på.
»Der er så sindssygt meget administration i en virksomhed, og jeg har først efter 13 år efterhånden lært, hvordan reglerne er. Derfor er det godt, hvis en nystartet virksomhed kan høste den erfaring, så man ikke hopper i de huller, der kan være undervejs. Måske ved de ikke alt i Erhvervshuset, men de ved præcis, hvor du skal gå hen«, siger han.
KREATIVE JOBS
Hvert fjerde nye job i København er kreativt - og nu skal der skabes endnu flereBorgmester Anna Mee Allerslev er også enig i, at bureaukratiet skal holdes nede, selvom det kan være svært i en storby som København. Hun understreger samtidig, at virksomhederne er helt centrale for velfærden i kommunen.
»Vi bliver over 1000 nye københavnere om måneden, og det er vigtigt, at der er arbejdspladser til dem alle. Og i et stort system, hvor kernedriften er vuggestuer, børnehaver og cykelstier, kan man nogen gange glemme det, man lever af – og det er virksomhederne. Det er altså ikke raketvidenskab det her, men noget vi burde have gjort for længst«, siger hun.
fortsæt med at læse
