Fåmælt forhandler for statsansatte: »Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse«

» Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse, siger de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther.  Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
» Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse, siger de statsansattes topforhandler, Flemming Vinther. Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Et møde i Forligsinstitutionen om overenskomsten på statens område er lørdag aften afsluttet efter 12 timer.

Men trods de lange forhandlinger er der fortsat ingen aftale.

Det fortæller Flemming Vinther, der forhandler for lønmodtagerne i staten, til TV2 News.

» Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse, siger den fåmælte forhandler:

»Jeg synes, at jeg skal holde tillægsordene for mig selv«.

Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), forberedte sig inden lørdagens forhandlinger på at de svære forhandlinger kan ende med en storkonflikt.

Det sagde hun til TV2 vej ind til mødet lørdag.

»Jeg går ind i dag med henblik på at forhandle en aftale. Vi ønsker ikke en konflikt, men jeg skal ikke lægge skjul på, at det ser svært ud«.

»Jeg vil ikke afvise, at det her kan ende med en konflikt«, sagde ministeren.

De to parter mødtes lørdag, efter forhandlinger mellem parterne på det regionale og kommunale område i ugens løb endte uden resultat.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her