Tomas Kepler læner sig frem og insisterer.
»Det rammer alle. Det er ikke nogen bestemte grupper, der er udsat. Det er alle«, siger han med eftertryk.
Det er stress, den nyvalgte formand for Akademikerne (AC) taler om.
»Det er mig en gåde, at stress ikke fylder mere på Christiansborg«, siger han:
»Det burde være øverst på dagsordenen. Vi taler forsvar og klima, og det er helt i orden. I en verden præget af usikkerhed skal vi tale forsvar, og vi skal heller ikke glemme klimaet, men stress burde være på samme niveau. Det er helt galt, at det ikke er det. Det her er en af de største samfundsudfordringer lige nu, og vi er alt for sent i gang«.
Tomas Kepler oplever, at stress nærmest er blevet accepteret som uundgåeligt på arbejdspladserne.
»Vi taler ikke længere om at undgå stress. Vi taler i stedet om, hvordan vi kommer tilbage efter en stress-sygemelding. Stress er nærværende for de fleste. Enten har man selv været hårdt lagt ned af stress, eller også har man nogen i den nærmeste omgangskreds, som har været det«, siger Tomas Kepler:
»Og her taler jeg ikke om lidt for meget travlhed i en periode. Der er stadig flere, som aldrig kommer tilbage til arbejdslivet eller kommer tilbage for nedsat kraft«.
Stress rammer unge kvinder
På bordet foran ham ligger faktaark, der viser en dramatisk udvikling i stress fra 2013 til 2023. På 10 år er andelen af lønmodtagere med høj stress-score steget fra 20 til 30 procent.
»Hvis udviklingen fortsætter, rammer vi over 40 procent med høj stress-score i begyndelsen af 2030’erne. Og for unge kvinder er det endnu værre«, siger Tomas Kepler.
I 2013 havde 25 procent af unge kvinder mellem 25 og 34 år en høj stress-score, og siden er der nærmest sket en fordobling. I 2023 var der 45 procent med en høj stress-score.
»Hvis det fortsætter, rammer vi 2 ud af 3 unge kvinder med stress inden længe«, siger Tomas Kepler og fortsætter:
»Det har store konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter. Så vil mere end 2 millioner være stressede i 2033«.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnede i 2018, at stress kostede samfundet 55 milliarder kroner årligt i tabt produktion, men med stigningen i stress er den regning steget til 72 milliarder kroner i 2023.
»Det koster dyrt – ikke bare i menneskelige skæbner, men også i kroner og øre. Om 10 år vil vi se tilbage på i dag og med hovedrysten anklage os selv for ikke at have taget ansvar og handle i tide – uagtet at alle vidste, hvor galt det stod fat«, siger Kepler.
Han er blevet formand for Akademikerne i ’utide’, fordi hans foregænger, Lisbeth Lintz, måtte trække sig af private årsager. Dermed er han formand for en hovedorganisation, som tæller en række akademiske fagforbund og er vokset fra 178.000 i 2007 til 342.000 medlemmer sidste år. Faktisk tæller Akademikerne over en halv million medlemmer, hvis studentermedlemmer og pensionister bliver talt med.
Hvad er forklaringen på, at stressproblemerne stiger år for år?
»Det har med arbejdslivet at gøre. Vi oplever fra arbejdsgiverside, at stressproblematikken nærmest panisk bliver holdt ud i strakt arm: ’Det er nok, fordi folk er for meget på sociale medier eller har vrøvl med manden eller konen’. ’Det er curlingbørn, som ikke kan klare mosten’. Men det er ikke vores vurdering. Væksten i stress har med udviklingen på arbejdspladserne at gøre«.
Hvad er det for en udvikling, du taler om?
»Der er sket en meget voldsom intensivering af opgaverne og en forøget kompleksitet i opgaverne. De ansatte skal simpelthen nå flere og flere og mere og mere komplekse opgaver på den tid, der er til rådighed. Og hvordan det skal kunne lade sig gøre, må den enkelte rode med selv«.
Mikropauser blev væk
Traditionelt har kvinder – også unge – hovedansvaret i hjemmet og tager fortsat den længste barsel. Det lægger pres på at skabe balance mellem arbejds- og privatliv i de unge år for kvinderne, hvor sporene til en karriere også skal lægges ud.
»Selvfølgelig er der et samspil. Det anerkender vi. Men når vores medlemmer opholder sig så meget på arbejdspladsen, som de gør, har stress med arbejdspladsen at gøre. Vi får rapporter fra vores medlemmer om opgaveintensivering og om, at mikropauserne er forsvundet«.
Hvad tænker du på, når du siger, at mikropauserne er forsvundet?
»Det er der, hvor du tidligere lige stod ved kopimaskinen og talte med en kollega. Eller var ned at finde bøger i bogsamlingen. På mit eget tidligere område skal du undervise flere elever og har fået mindre tid til at forberede undervisningen. Det samme er sket på en række andre arbejdspladser, hvor den teknologiske udvikling har fjernet opgaver, som tidligere gav nogle pauser, hvor hjernen kunne få et hvil. Nu kan du sidde ved din skærm og gå fra den ene højintense opgave til den anden«.
Allerede til efteråret skal der forhandles nye overenskomster for de offentligt ansatte, og her forhandler Tomas Kepler på Akademikernes vegne. Og her bliver forebyggelse af stress et tema.
»Vi anfægter ikke arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, men vi vil lægge vægt på, at der med retten til at lede også følger en pligt til at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at forebygge stress«.
fortsæt med at læse
