Global opvarmning fører til flere oversvømmelser, mere tørke og en lang række andre dårligdomme verden over. Men for nogle få lande giver varmere vejr også nogle fordele. Og et af de lande er Danmark.
Danskerne bliver mere produktive af, at temperaturen stiger. Det viser en analyse fra Nationalbanken, som har undersøgt, hvad det vil betyde for Norge, Danmark og Spanien, hvis temperaturen stiger med 1 grad globalt.