Dansk økonomi har kørt i to forskellige tempi siden 2022. Her har væksten primært været drevet af store eksportselskaber, primært i medicinalsektoren, mens væksten drevet af den indenlandske efterspørgsel har været sløv.
Sådan lyder analysen i samarbejdsorganisationen OECD’s landerapport om Danmark, som er blevet offentliggjort fredag formiddag.
»Geopolitiske spændinger og øgede handelsbarrierer har sløret handelsudsigter, og eksponering over for sektorspecifikke chok udgør makroøkonomiske risici«, skriver OECD.
Organisationen påpeger, at produktionen i medicinalindustrien er blevet mere end fordoblet siden 2020, efter at nye vægttabsmidler er kommet på markedet. I 2024 stod medicinalindustrien med Novo Nordisk i front for mere end halvdelen af væksten i dansk økonomi.
Danmarks bruttonationalprodukt (bnp) voksede med 3,5 procent i 2024. Hertil påpeger OECD, at en betydelig del af de danske skatteindtægter er koblet til succeser hos multinationale selskaber. Det betyder, at udfordringer hos enkelte selskaber eller i bestemte industrier kan påvirke de offentlige finanser og dermed udgøre en risiko.
Det er bemærkelsesværdigt, at OECD fremhæver usikkerheden om de fremtidige skatteindtægter fra de store danske multinationale selskaber. Det mener Tore Stramer, som er cheføkonom i Dansk Erhverv.
»Det er formentlig en risiko, der skal ses i sammenhæng med den intensiverede konkurrence på vægttabsmedicin«, skriver han i en kommentar.
Her og nu er de offentlige finanser i Danmark dog stærke, men på mellemlang og lang sigt kan de komme under pres, vurderer OECD. Det skyldes både øgede forsvarsudgifter, klimatilpasning, en aldrende befolkning og udgifter til at opretholde velfærdssystemet.
OECD forventer, at væksten i dansk økonomi lander på 2,4 procent i 2025. Herefter forventes det, at væksten aftager til 2,0 procent i år og 1,8 procent næste år.
ritzau
fortsæt med at læse
