I år var udset til at blive året, hvor vi endelig ville begynde at fyre nogle flere penge af på godt gammeldags forbrug.
Faktisk var et voksende privatforbrug ligefrem udset til at skulle redde dansk økonomi. Den nu afgåede regering havde nemlig luret, at Trumps toldtrusler gjorde det højst usikkert, om vi kunne blive ved med at blive rigere af at sælge mere til udlandet.