Siden 2014 er antallet af dårlige betalere, der ender i RKI-registret, nærmest uafbrudt faldet. Den tendens er fortsat i år.

Det viser en halvårlig opgørelse fra data- og teknologivirksomheden Experian, der ejer og driver registret.

Alene siden nytår er antallet faldet med to procent til sammenlagt 161.577 personer. Dermed udgør andelen af de registrerede cirka 3,3 procent af den voksne danske befolkning.

Det seneste halve års udvikling skyldes blandt andet, at manges privatøkonomi understøttes af den høje beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det vurderer Bo Rasmussen, der er direktør i Experian.

Til gengæld bekymrer han sig for, at flere af de unge mellem 18 og 20 år ender i registret end tidligere.

»I januar 2025 var 0,89 procent af de helt unge i RKI, mens det i dag er 1,04 procent«, siger han.

Store konsekvenser

Selv om udviklingen i sig selv ikke er voldsom, så kan det ende med at få konsekvenser for de unge, hvis de ender i RKI.

Det kan nemlig blive mere vanskeligt at optage lån på det regulerede marked og dermed få mulighed for at købe en bil eller en bolig.

Bo Rasmussen mener, at udviklingen blandt de unge skyldes forskellige ting.

Han peger blandt andet på, at mængden af små abonnementer til eksempelvis streamingtjenester kan hobe sig op og blive uoverskuelige at få betalt til tiden.

Derfor mener han, at der bør komme mere fokus på budgetlægning og privatøkonomi på landets uddannelser.

På den måde kan de unge komme til at forstå mekanismerne bag budgetter, låneaftaler og konsekvenser ved ikke at få betalt sine lån til tiden, lyder det.

En virksomhed må lave en indberetning til registret, når den har sendt tre skriftlige rykkere til en skyldner. I den sidste rykker skal vedkommende advares om indberetning.

Derudover skal beløbet være på mere end 200 kroner.

Offentlige myndigheder må også registrere skyldnere i RKI, hvis de ønsker at inddrive gæld. Her skal beløbet dog være på mindst 7500 kroner, og så skal der gå fire uger fra advarsel til registrering.