Chok i global energiforsyning er afbødet af nedbringelse af olielagre og lavere efterspørgsel, siger OECD.

OECD ser overraskende solid global økonomi trods rystelser

Den globale vækst er aftaget i løbet af første halvdel af 2026, men økonomien har vist sig at være mere modstandsdygtig end forventet.

Det mener den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, der onsdag har offentliggjort en ny prognose.

Her lyder det, at OECD forventer en global vækst på 2,9 procent i år og 3,0 procent i 2027.

Dermed er vækstprognosen for i år skruet en smule op siden juni, hvor organisationen ventede en vækst på 2,8 procent i år.

Til gengæld er prognosen for 2027 skruet ned fra 3,1 procent.

Konflikten i Mellemøsten har udløst et chok i den globale energiforsyning, skriver OECD i en pressemeddelelse.

Men den globale økonomi har klaret sig bedre gennem chokket end ventet.

Ifølge OECD er effekterne blevet afbødet af øget anvendelse af alternative forsyningsruter, nedbringelse af olielagre, øget olieproduktion uden for Golfregionen og lavere efterspørgsel fra især Kina.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her