Hvis du drømmer om at servere kolde fadøl i Barcelona eller være kontornusser i Luxembourg, så er der håb forude.
For selv om unionen har såkaldt ’fri mobilitet’, som i princippet skulle gør det muligt for fællesskabets borgere frit at vælge, hvilket EU-land de vil arbejde i, har det vist sig ikke at være helt så enkelt i praksis.
Problemet er, at flere af de rettigheder, som du har i dit hjemland, ikke rykker med til det nye land.
Og det er ifølge EU’s kommissær for arbejdsmarked, Vladimir Spidler, en af grundene til, at antallet af europæere, der flytter til et andet EU-land for at arbejde, er overraskende lavt. Mere samarbejde er vejen frem »Den fri bevægelighed er et vigtigt redskab til at udvikle det europæiske arbejdsmarked. Derfor bliver vi nødt til at mindske vanskelighederne«, sagde Spidler, da han præsenterede den plan, som EU nu håber kan sætte mere gang i udvekslingen af arbejdskræfter inden for unionen. »Vi har brug for, at medlemslandene og de arbejdspladser, der gerne vil have de udefrakommende arbejdskræfter, samarbejder mere«, konstaterede han. Filosofien bag planen er, at det kan give bedre job til de kvalificerede, når der rykkes rundt på arbejdsstyrkerne.
Og at mere bevægelighed på markedet vil kunne være med til at mindske de problemer som blandt andre Tyskland og Italien kommer til at få, da størstedelen af deres arbejdsstyrker nærmer sig pensionsalderen. Pensionen skal rykke med Måden, kommissionen vil gøre medlemslandene mere tilgængelig på, er ved at forbedre den eksisterende lovgivning. De enkelte landes myndigheder skal blive bedre til at hjælpe de nytilkomne. De skal have lettere ved at finde et sted at bo og hjælp til at finde et job til deres ægtefælle. Ligesom de skal have hjælp til administrativt papirnusseri og mulighed for at tage deres pensionsopsparing med sig. Og så skal medlemslandene blive bedre til at oplyse deres borgere om mulighederne. Ifølge undersøgelser lavet af kommissionens meningsmålingsinstitut Eurobarometer er de to ting, der mest af alt forhindrer europæerne i at flytte til et andet EU-land, manglende sprogfærdigheder og kampen med at finde et job. To procent søger ud Antallet af europæere, der arbejder i et andet EU-medlemsland, end de er født i, er igennem de seneste år steget. Fra 470.000 personer i 2000 til 610.000 i 2005. Alligevel er det kun 2 procent af den arbejdsduelige del af EU-borgere, som lever og arbejder i et andet medlemsland. Til sammenligning er andelen af mennesker, der arbejde inden for EU, men oprindeligt kommer fra et land uden for unionen, næsten dobbelt så høj. Grænser for udveksling
