Først om nogle år, når Roskilde Bank bliver solgt, vil det vise sig, om de gamle aktionærer kan få bare en del af deres penge igen. Det vurderer Per H. Hansen, professor ved Copenhagen Business School. »Det helt afgørende er, hvordan konjunkturerne udvikler sig, og hvad der sker med ejendomsmarkedet. Hvis huspriserne bliver ved med at falde, og arbejdsløsheden stiger, så stiger risikoen for, at Roskilde Bank ikke kan få sine lån hjem«, siger han. Tidligere bankdirektør er optimistisk Den tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen forudsagde i et interview søndag i Politiken, at banken er så god en virksomhed, at aktionærerne har udsigt til at få deres penge igen. »Mit håb og tro er, at det vil vise sig, at der kommer temmelig mange penge ud af det i den sidste ende, når man har overstået overdragelsen. Alle pengene kan ikke forsvinde«, sagde han. Nationalbanken er pessimistisk Den modsatte vurdering havde Nationalbanken, da de for en uge siden overtog banken og sendte et klart signal til bankens cirka 33.000 aktionærer. »Som tingene ser ud i dag, har de formentlig tabt deres penge«, sagde nationalbankdirektør Nils Bernstein.

Konjunkturerne er dårlige for Roskilde Bank
Men det afhænger altså af, hvordan samfundsøkonomien udvikler sig de næste par år, indtil banken bliver solgt. Foreløbig drives den videre af Nationalbanken og bankernes private beredskab, og Per H. Hansen vurderer umiddelbart, at tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen har oddsene imod sig.

»Har man antennerne ude og læser og hører, hvad der bliver sagt, så er der mange indikatorer, der peger i retning af, at vi ikke er på vej til endnu en højkonjunktur«, siger han.

Roskilde Banks underskud er et af de største
Han anerkender dog, at Nationalbanken – som Niels Valentin Hansen påpegede – nok har været ret konservativ i sin opgørelse af banken. Fredag præsenterede de et halvårsregnskab med et underskud på 5,1 milliard, et af de største underskud i dansk bankhistorie.

»Nationalbanken har givetvis sørget for at afskrive så meget som muligt. De har en interesse i at sikre, at der ikke kommer flere ubehagelige overraskelser«, siger han. Per H. Hansen påpeger, at det samme skete, da Sydbank overtog bankTrelleborg.

»Når man overtager en virksomhed i problemer, så nedskriver man så meget som muligt. Hvis noget så bliver godt igen, så opskriver man det, og så er det jo den nye direktions fortjeneste«, siger han.

Århus-professor: Chance for penge
Også Anders Drejer, professor ved Aarhus School of Business, siger, at der er en sandsynlighed for, at der vil være penge tilbage.

»Men det ved vi først om flere år. Hvad der sker efterfølgende, er selvfølgelig ikke ligegyldigt, men det må ligesom komme. Foreløbig skal Nationalbanken have Roskilde bank til at fungere«, siger han.

Aktionærer tror, pengene er tabt
Samme vurdering deles af Finansrådet, bankernes egen sammenslutning.

»Jeg tror ikke, at sandsynligheden er stor. Men jeg tror heller ikke, at sandsynligheden for, at staten taber penge, er stor. Det er svært at sige noget om, præcis hvordan tingene kommer til at lande, og jeg hælder nok mest til Nationalbankens vurdering af situationen«, siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

Med den konstruktion, der er lavet om banken, er det den ny Roskilde Bank – der drives af Nationalbanken og bankernes private beredskab – der tager risikoen for nye engagementer.

»Viser det sig, at man kan afvikle den nye bank bedre, end man måske kan forvente i dag, så vil det være den gamle bank, der får glæde af det primært«, siger Jørgen A. Horwitz.

Aktionærerne kommer i sidste række
Når banken engang bliver solgt, vil det foregå på den måde, at Nationalbanken og det private beredskab først får de penge igen, som de har indskudt, samt en årlig forrentning på næsten 10 procent. Et eventuelt overskud vil herefter gå til ejerne af den ansvarlige lånekapital og herefter til aktionærerne i den gamle Roskilde Bank.

Men kan salgsindtægterne ikke dække indskuddet, så er det først det private beredskab, der må punge ud, og dernæst er det Nationalbanken – og altså skatteyderne – der må betale.

Formand for kritiske aktionærer er chokeret
Den tidligere talsmand for den nu opløste gruppe af kritiske aktionærer i Roskilde Bank, Ole Peter Nielsen, tør ikke håbe på, at der vil være penge tilbage.

»Det er ikke udygtige folk, der har siddet og regnet. Det er folk, der godt kan bruge en lommeregner«, siger han med henvisning til Nationalbanken. Men han er chokeret over den seneste nedskrivning.

»Det er fuldstændig uvirkeligt. Jeg kan ikke engang tælle så langt«, siger han. Og derfor tror han ikke på, at han – og de andre aktionærer – nogensinde får deres penge igen.

»Hvis ejendomsmarkedet stiger 20 procent, så er de nødlidende sager kun en bagatel. Men det er der jo ingen, der tror på. Så skal der være medvind på cykelstierne hver dag«, siger Ole Peter Nielsen.

Ekstraordinær generalforsamling mandag aften