Landets nødlidende banker kan se frem til et kunstigt åndedræt på i omegnen af 100 milliarder kroner, når regeringen og dele af oppositionen i dag kaster sig ud i forhandlingerne om en ny bankpakke.
Men allerede inden forhandlingerne er gået i gang, støder den kommende bankpakke på et større praktisk problem: De danske myndigheder har nemlig slet ikke medarbejdere nok til at føre tilstrækkeligt tilsyn med, at pengene bliver brugt efter hensigten.
Sådan lyder det fra Finanstilsynet, der fører tilsyn med landets 140 pengeinstitutter og blandt andet spiller en central rolle i administrationen af den første bankpakke fra efteråret, der havde til formål at garantere danskernes sparepenge i tilfælde af bankkrak.
»En inspektion af et pengeinstitut kan være en kompliceret opgave, som kan tage fra fire dage og helt op til fire uger og involvere flere medarbejdere, så det er ikke realistisk, at man kan foretage grundige inspektioner af alle bankerne i løbet af det næste halve års tid«, siger Thomas Brenøe, der er kontorchef i bankkontoret i Finanstilsynet.
En kompliceret proces Hvis myndighederne skal sikre, at pengene udelukkende ender hos de sunde og veldrevne banker, som regeringen har lagt op til, vil det nemlig kræve, at tilsynet får et klart billede af det enkelte pengeinstituts solvens. Solvens er udtryk for den mængde kapital, banken har i ryggen som stødpude mod uforudsete tab, og Finanstilsynet foretager af og til inspektioner af bankerne, hvor også solvensen vurderes. Det er imidlertid en kompliceret og langvarig proces at få klarlagt en banks solvens. Derfor vil det være umuligt for myndighederne med de nuværende ressourcer at få vurderet bankernes solvens inden for den nærmeste tid, hvilket vil være nødvendigt, hvis de mest nødlidende banker skal overleve. »Ikke realistisk« »Hvis Folketinget ender med at vedtage en bankpakke, hvor det er et adgangskrav, at bankernes solvensbehov er kontrolleret af en offentlig myndighed, så er det næppe noget, der kan ske inden for en overskuelig tid«, siger Thomas Brenøe. Han understreger, at det endnu er uklart, hvordan den endelige bankpakke bliver skruet sammen. Formålet med den ny bankpakke er at sikre bankerne adgang til ny kapital, som de kan låne videre til private og virksomheder og derved sætte gang i økonomien, der er lammet af finanskrisen. 10 millioner ekstra Ifølge Finn Østrup, der er professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS, vil en ny bankpakke sætte myndighederne på en hård opgave: »Hvis staten skyder 100 milliarder kroner ind i finanssektoren og samtidig opstiller en række betingelser, som bankerne skal opfylde for at få del i pakken, så stiller det naturligvis enorme krav til myndighedernes kontrol«, siger han. Finanstilsynet fik med den første bankpakke tilført 10 millioner kroner årlig ekstra til øget tilsyn med bankerne, men hvis det nu også skal kontrollere den nye bankpakke, kræver det altså – ifølge tilsynet selv – endnu flere ressourcer. Finanstilsynet er tidligere af eksperter blevet beskyldt for at mangle ekspertise. Af samme grund har Socialdemokraterne foreslået, at tilsynet lægges ind under Nationalbanken. Finn Østrup har dog et andet forslag til, hvordan myndighederne kunne holde øje med pengene i en ny bankpakke. Og det involverer hverken Finanstilsynet eller Nationalbanken. Penge direkte til erhvervslivet
»Min frygt er, at Finanstilsynet vil være tilbøjelige til at lukke banker, der ikke nødvendigvis er i farezonen, fordi tilsynet hellere vil være på den sikre side, da man ellers selv skal samle stumperne i sidste ende. Derfor bør man etablere et helt nyt kriseberedskab af uafhængige folk med stor ekspertise såsom fagfolk og repræsentanter fra erhvervslivet«, siger Finn Østrup.
Det vrimler med bud på, hvordan den ny bankpakke skal se ud. Nationalbanken foreslår, at den bliver på 70 milliarder kroner, mens bankernes egen organisation, Finansrådet, ligesom regeringen foreslår 100 milliarder kroner.
Desuden er det til debat, om pengene skal skydes ind i form af aktiekapital, hvilket vil gøre staten til medejer af bankerne – det foreslår Socialdemokraterne. Regeringen har derimod lagt op til, at bankerne skal kunne låne pengene og betale renter til staten.
Professor Finn Østrup foreslår en helt tredje model, hvor staten låner pengene direkte til virksomhederne, så det sikres, at pengene skaber vækst ude i samfundet i stedet for blot at berige bankerne.
