Udenlandsk arbejdskraft, især fra Tyskland og Polen, skal redde den danske byggebranche. Det er meldingen fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, der kan konstatere, at faglærte bygge- og anlægsarbejdere forlader faget i stor stil, på et tidspunkt hvor mangelen på arbejdskraft nærmest er akut. Over halvdelen af de faglærte bygge-anlægs-arbejdere forsvinder til andre brancher, inden de bliver 50 år, og de færreste har planer om at vende tilbage til byggefagene, viser undersøgelser fra Dansk Byggeri. Betragtes som lavstatus Frygten for sæsonledighed og hårdt fysisk udendørs arbejde er med til at skræmme folk væk fra branchen, og så ligger byggefagene ikke i bunden af statistikken, når det gælder arbejdsulykker. »Det vigtigste og bedste, vi kan gøre lige nu, er at hjælpe virksomhederne med at skaffe udenlandsk arbejdskraft, især fra Tyskland og Polen, og det arbejder vi på hele tiden«, siger Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri. »Mange nydanskere betragter desværre byggeriet som et lavstatuserhverv, og her prøver vi at forklare, at byggebranchen ikke længere er et uland; vi har også fået opsigelsesvarsler og tryghedsaftaler og velordnede forhold. Og så skal vi blive meget bedre til at holde på de ældre medarbejdere med deltidsarbejde og skånejob og alle de særlige ordninger, der findes alle andre steder«, siger Børge Elgaard. »Regeringen skal gøre mere« Næsten hver anden virksomhed i bygge- og anlægssektoren har svært ved at drive forretningen optimalt, fordi de mangler arbejdskraft, viser nye tal fra Danmarks Statistik. »Situationen er ikke håbløs, slet ikke, men vi mangler arbejdskraft, og her synes vi nok, at regeringen kunne gøre lidt mere for at aktivere de 120.000 danskere, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse«, siger Børge Elgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager