Den nye ejer af Det Berlingske Officin, Mecom, har kun med hiv og sving og et lån fra sælgeren kunnet finansiere opkøbet. Derfor tror de ansatte ikke på, at Mecoms ejer David Montgomery har penge til at styre officinets aviser - herunder Berlingske Tidende - helskindet gennem den kommende aviskrig i Danmark. Fyringer og nedskæringer er skrækscenariet for Steffen Lilmoes, tillidsrepræsentant på JyskeVestkysten og formand for gruppen af journalistiske tillidsmænd i Det Berlingske Officin: »Montgomery har lovet os tillidsrepræsentanter, at der er penge til aviskrigen i Danmark. Men når han ikke engang har penge til at købe Orkla Media, har jeg svært ved at se, hvordan han skulle have penge til at føre krig for. I det lys er Mecom en af de dårligste ejere, vi kan forestille os«, siger Steffen Lilmoes til Ritzau. Sælgerkredit ikke usædvanlig Senioranalytiker Henrik Schultz fra Danske Bank er enig i, at Mecom langt fra er den ideelle køber af Orkla Media, som Det Berlingske Officin hører under. Men han understreger, at det ikke i sig selv er noget usædvanligt i, at Orkla - som sælger - låner Mecom en milliard norske kroner til at købe Orkla Media for. »Man kan vælge at tolke det negativt, at Mecom havde problemer med at finansiere handlen, og jeg forstår godt, at de ansatte er usikre, sådan som den danske markedssituation ser ud«, siger Henrik Schultz. I et selskab som Mecom er der ingen pengetankt. Pengene skaffes fra projekt til projekt - hvilket gør, at de aktuelle markedsbetingelser spiller en stor rolle. Derfor vil den økonomiske fremtid for de danske aviser afhænge af David Montgomerys strategi for Det Berlingske Officin og hans evner til at få sine investorer med på at sætte penge bag planerne. Prestige på spil »Det en fordel, at Mecom ved noget om medier, er dedikeret og kan se muligheder ude i fremtiden. Det gør det nemmere at overbevise investorer om, at de eksempelvis skal finansiere et underskud«, mener Henrik Schultz. Efter Steffen Lilmoes' mening har der stået alt for megen prestige på spil for ledelsen med Orklas koncernchef Dag J. Opedal i spidsen. »Opedal ville have svært ved at leve med, at Orkla Media ikke blev solgt. Jeg mener, han bør have ligeså svært ved at leve med den måde, det er solgt på nu. Det virker helt febrilsk, at man sælger til nogle, der egentlig ikke har råd til at købe det. Det er en farce«, siger Steffen Lilmoes til Ritzau. Men situationen havde ikke nødvendigvis været bedre, hvis Orkla Media var blevet solgt til en traditionel medievirksomhed, påpeger senioranalytiker Henrik Schultz. »Et selskab som Bonnier, der også var nævnt som køber, har ikke dybere lommer«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin



























