Christian Bach Andersen er så begavet, at han kan få en Kronik i Politiken. Men han har svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse, og halvdelen af dem, han begyndte sammen med, faldt fra allerede efter et halvt år. Og selv om det er velfærdsaftalens erklærede mål at få fat på de unge, så får erhvervsskolerne reelt ikke engang penge til at ansatte én ekstra lærer til næste år. Den lovede bevilling i Velfærdsaftalen til skolerne næste år erstatter blot en bevilling, der udløber. »Det er som at stikke tungen ud af vinduet. Det er en markant skuffelse, at der bag alle de politiske målsætninger om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse ikke er penge til det, når man ved, at vi skal have fat i nogle meget, meget vanskelig stillede unge«, siger formanden for Handelsskoledirektørerne, Ingo Østerskov. Mødt af hård teori Da Christian Bach Andersen begyndte skulle han ikke hamre søm i eller lege med computergrafik, men blev mødt af hård teori og krav om at tage ansvar for egen læring. Skolen stillede lokaler, internetadgang og lærere til rådighed, og så skulle han via sit personlige 'scorekort' på computeren selv tilmelde sig nye kurser, se hvordan han scorede det, han manglede, og på den måde støt og roligt æde sig igennem. »Scorekortet var mindst lige så uigennemskueligt som den mere gængse scoring af det modsatte køn«, skrev han i kronikken. De officielle tal viser, at Christians oplevelse langtfra er enestående. Næsten hver tredje, der begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra - for mandlige indvandrere er det seks ud af ti. Det er dem, som Velfærdsforliget vil have fat på. I dag begynder 95 procent på en ungdomsuddannelse, men kun 80 procent gennemfører. Gør det så godt vi kan Men på trods af, at Velfærdsforliget lover 150 mio. kr., så kommer der reelt kun 25 mio. kr. mere. Det sker, fordi en bevilling, som regeringen gav sammen med de radikale og Dansk Folkeparti i 2003, samtidig bortfalder. »Vi gør det så godt, vi kan, inden for de rammer, der er aftalt. Der kommer en lille stigning til næste år og en stor fra 2008«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V). Også bevillingen i 2008 bliver langt mindre end det, som står i velfærdsforliget. Det fremgår, at skolerne skal have 300 mio. kr., men det bliver reelt til 175 mio. kr. Mindre end ambitionerne »Det er bedre end ingenting, men det modsvarer ikke tilnærmelsesvis de ambitioner, man har på vores vegne«, siger Ingo Østerskov. Indvandrerne har endnu sværere ved at finde en praktikplads efter, at regeringen afskaffede skolepraktikken sammen med de radikale. Også de faglige krav med teori, dansk, engelsk og matematik volder besvær, når man har svært ved at læse. Socialdemokraterne er utilfredse. »Det har været helt afgørende for os, at aftalen skal række ud over det, erhvervsskolerne får nu. Regeringen har skåret en kvart milliard på erhvervsskolerne, siden den tiltrådte«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini. Elevernes selvforvaltning blev indført ved en stor reform i 2000 for at spare på lærerkræfterne, så budgetterne - der har været udsat for nedskæringer stort set siden erhvervsskolerne blev selvejende med taxameter først i 1990'erne - kan hænge sammen. Bertel Haarder (V) erkender problemerne: »Problemet er i dag, at hvis du er boglig stærk, så går du i gymnasiet, hvor du har en stamklasse og bliver holdt i hånden på alle måder, hvorimod du på erhvervsskolerne kommer på en kæmpe institution, hvor man ikke har en stamklasse og bliver holdt i hånden«, siger han.