'Kvinder ingen adgang'. Det er virkeligheden i dansk erhvervsliv, hvor mænd i generationer har holdt kvinderne uden for det gode selskab. Og intet tyder på en ændring. Sverige og Norge kønskvoterer Mens Sverige og Norge er i fuld gang med at opstille skrappe krav om kønskvotering i erhvervsbestyrelser, halter Danmark langt bagefter. Under fem procent af bestyrelsesmedlemmerne i de største børsnoterede virksomheder er kvinder, viser en undersøgelse, som Politiken har foretaget. Norge har indført en lov, der truer virksomheder med tvangsopløsning, hvis de ikke har mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Lige nu overvejer Sverige at gå samme vej med et forslag om bøder på 150.000 kr. årligt til virksomheder, der ikke har mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Langt efter Norge og Sverige Den hårde kurs i de to nordiske lande kommer, selv om norske og svenske virksomheder allerede i dag har langt flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer end danske. Ifølge en undersøgelse af bestyrelsessammensætningen i de 18 største danske børsnoterede virksomheder, som Politiken har gennemført, er kun 21 af de i alt 146 bestyrelsesmedlemmer kvinder. Heraf er de 14 endda medarbejdervalgte repræsentanter, så andelen af 'professionelle' bestyrelsesmedlemmer ligger helt nede på 4,7 procent, en andel der siden 2001 oven i købet er faldet fra næsten 8 procent. Til sammenligning har de største norske virksomheder i dag 21,6 pct. kvinder i bestyrelserne, men tallet i Sverige er 18,7 procent. Og begge steder ventes tallet at stige markant som følge af nye, skrappe lovkrav. Danske Bank er pænt med Topscorer i Danmark er Danske Bank, om end det sker på en billig baggrund. Ud af de fem kvindelige bestyrelsesmedlemmer er de tre medarbejdervalgte. I Sverige lagde en rapport, der blev offentliggjort i sidste uge, op til at gøre det til et lovkrav, at 4 ud af 10 bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Den svenske ligestillingsminister Jens Orbach siger, at virksomhederne har forpasset chancen for at løse problemet selv. »Erhvervslivet i Sverige har gennem lang tid sagt, at nu vil de forbedre sig og få flere kvinder ind. Men det er ikke sket. Nu har vi mistet tålmodigheden og derfor må staten gå ind og deltage i arbejdet. I første omgang ser vi på det forslag om kvoter der er lagt frem, og så vil vi se på, hvad vil skal gøre«, siger Jens Orbach: Bryder vanerne »Der er en tradition i svensk erhvervsliv for, at man har mænd siddende i ledelsen og i bestyrelserne. Det er en gammel vane, noget vi har set tidligere også i organisationer og i politik. Der er det lykkedes at få brudt vanerne, og det ønsker vi også sker i erhvervslivet«. Hvorfor er det så vigtigt at få kvinder med i toppen af erhvervslivet?

»I Skandinavien er vi så få mennesker, at vi skal udnytte alle de kompetente folk vi har. Det nytter ikke noget, at der går en gruppe meget kvalificerede kvinder rundt, der ikke bliver brugt, når man i stedet tager mindre kvalificerede mænd ind i bestyrelserne. Det hæmmer udviklingen i vore lande, hvis man ikke bruger de folk der har de bedste kompetencer«, siger Jens Orbach. Eva Kjer afviser Selv om ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) erkender, at hun er ved at blive utålmodig over de manglende resultater herhjemme, afviser hun den norske og svenske model. »Vi må erkende, at det ikke rigtig rykker på området, og måske endda går den forkerte vej. Men kvinder skal vælges, fordi de er kvalificerede og ikke på grund af en kvoteordning«, sige Eva Kjer Hansen, der nu starter et udredningsarbejde, der skal kortlægge de barrierer, der holder kvinderne uden for døren. »Via mentorordninger og efteruddannelse må vi overbevise virksomhederne om, at de selv skal arbejde mere konkret med måltal for mangfoldigheden og så bruge de rollemodeller, der trods alt findes i dansk erhvervsliv«, siger Eva Kjer Hansen og peger på TDC og Novo Nordisk som konkrete eksempler.