De danske boligejere bliver hårdere ramt af en rentestigning i dag, end tilfældet var for et år siden. Det viser beregninger, som Nationalbanken har foretaget i publikationen Finansiel Stabilitet, der nu bliver offentliggjort. Regningen stiger Hvor en stigning i den korte rente på ét procentpoint for et år siden i gennemsnit ville koste én procent af bruttoindkomsten i forøgede renteudgifter, så er regningen i dag steget til 1,2 pct. For en familie med en husstandsindkomst på 500.000 kr. betyder det, at en sådan rentestigning i dag vil øge den årlige rentebetaling med 6.000 kr. før skat mod 5.000 kr. for et år siden. Ifølge Nationalbanken skyldes den øgede rentefølsomhed især, at flere boligejere har optaget lån med variabel rente. Således er halvdelen af alle realkreditlån i dag med variabel rente. Robust sektor Nogle boligejere vil dog blive hårdere ramt end andre. Beregningerne, der bygger på Nykredits ca. 65.000 låntagere, viser, at de 10 pct. hårdest ramte i gennemsnit må af med 2,6 pct. ekstra af bruttoindkomsten, hvis renten stiger med ét procentpoint. Hører man til de 10 pct. - og har man en husstandsindkomst på 500.000 kr. - betyder det et ekstra knald på 13.000 kr. »Der er udsatte grupper af husholdninger, men set under et udgør udviklingen i boligejernes rentefølsomhed ikke en trussel mod det finansielle systems funktion og dermed den finansielle stabilitet«, siger nationalbankdirektør, Nils Bernstein. Rapporten viser tværtimod, at den finansielle sektor er yderst robust i disse år med en udlånsvækst i 2005 på 25 pct. og en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen på 18,5 pct. i de store banker. Såkaldte stress-test viser da også, at selv et 3-årigt scenario, hvor renten stiger med 2,5 pct., huspriserne falder med 30 pct., og BNP går i minus 3 pct., kun vil påføre bankerne et tab på udlån og garantier på omkring 1,5 pct.