Manglen på arbejdskraft sender lønnen i vejret. Det er budskabet i regeringens økonomiske redegørelse, som finansminister Thor Pedersen (V) præsenterede. Den udmelding tyder på, at regeringen samler ammunition til reformer på arbejdsmarkedet, vurderer cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen. Behov for reformer »Regeringen bruger strukturstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening til at vise lønudviklingen. Men den viser en højere lønstigning end konjunkturstatistikken, som man normalt bruger«, siger han. Og det kan der være en god grund til. På baggrund af den økonomiske redegørelse forventer Helge J. Pedersen, at der kommer reformer på arbejdsmarkedet før de øvrige velfærdsreformer, som regeringen først vil gennemføre efter næste valg. »Ved at gøre lønudviklingen op på den måde understreger regeringen, at der er behov for reformer på arbejdsmarkedet. Man har altså valgt det middel, som bedst helliger målet«, siger Helge J. Pedersen. Rekordlav ledighed I den økonomiske redegørelse peger regeringen på, at lønningerne ifølge strukturstatistikken steg med 3,6 procent i 2005 mod 2,8 procent året før. Den udvikling forventer regeringen vil fortsætte både i år og til næste år. Men selv om ledigheden er rekordlav, og flere brancher melder om flaskehalse på arbejdsmarkedet, kan Nordeas cheføkonom ikke genkende billedet med generelt stigende lønninger fra de statistikker, som Nordea bruger til at vurdere lønudviklingen. Samme melding kommer fra Dansk Industri. Her har chefkonsulent Jan Storm Thomsen regnet på de første indberetninger fra de lokale lønforhandlinger i virksomhederne. »De foreløbige indberetninger tyder ikke på nogen voldsom lønstigning, og det billede regner jeg ikke med ændrer sig nævneværdigt, når vi har fået alle indberetninger«, siger Jan Storm Thomsen. Omkostningsbevidsthed På langt de fleste arbejdspladser, der er omfattet af industriens overenskomst, er tillidsmænd og ledelse blevet enige om lønstigninger på omkring 2 procent, viser tallene fra Dansk Industri. Det er kun en svag stigning i forhold til de tre foregående år, da lønnen de fleste steder steg med 1,8 procent. »Der er tilsyneladende omkostningsbevidsthed hos lønmodtagerne inden for industrien«, siger Jan Storm Thomsen. Den vurdering deler økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frederik I. Pedersen. »Det fokus, der har været på udflytning af arbejdspladser, kan gøre, at man ude i virksomhederne er mere tilbageholdende med lønkravene«, siger han. Det var ikke muligt at få en kommentar fra finansminister Thor Pedersen (V) om begrundelsen for at bruge en anden type lønstatistik til at vise lønudviklingen.