For første gang siden 1990'ernes store prikkerunder oplever de ansatte i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, at der er voldsomt bud efter deres arbejdskraft. Kampen om medarbejderne kommer til udtryk i antallet af stillingsopslag. I forhold til for et år siden er der 1.400 flere jobannoncer inden for finanssektoren. Og det er langtfra alle stillinger, der bliver besat. ´ Frit valg giver en bagside Ifølge Finansforbundet er der ubesatte stillinger på hver anden arbejdsplads i finanssektoren. »I en årrække er der ikke blevet ansat lige så mange elever som tidligere til at erstatte dem, der forlader arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi i dag mangler arbejdskraft«, siger Finansforbundets formand, Allan Bang. Men at der stort set er frit valg på alle hylder, har en bagside for de ansatte i finanssektoren. »De mærker manglen på kolleger på deres egen krop. De føler sig stressede, og mange arbejder også meget over«, siger Allan Bang. Går syge på arbejde En undersøgelse, Finansforbundet har foretaget blandt sine medlemmer, viser, at næsten hver tredje føler sig stresset. Samtidig har der været en stigning i antallet af sygedage. I 2001 havde de ansatte i finanssektoren 5 sygedage om året. Det er nu steget til 6,5 sygedage. Men reelt er tallet højere, for en del af medarbejderne giver udtryk for, at de er gået syge på arbejde en eller flere dage inden for det seneste år. Længere arbejdsuge Det er hensynet til kunder, kolleger og en hob af arbejdsopgaver, der får de ansatte til at gå på arbejde. Arbejdsugen er også blevet længere. I 1993, da bankfusioner og prikkerunder var på det højeste, arbejdede omkring hver femte mere end 38 timer om ugen. I dag er det over halvdelen, der arbejder mere end 38 timer.