Når Arbejdstilsynet rykker ud på virksomhedskontrol, skal kontrollørerne i langt højere grad tjekke virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. For stress er mindst lige så farligt for medarbejderne som et højt støjniveau og en maskine, der ikke er skærmet ordentligt af. Stresspolitik på virksomheden Alligevel kniber det med kontrollen af det psykiske arbejdsmiljø, mener Bo Netterstrøm, overlæge på arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus, en af landets førende stressforskere og medlem af regeringens familie- og arbejdslivskommission. »I dag kortlægger virksomhederne deres arbejdsmiljø i såkaldte arbejdspladsvurderinger, som så bliver gennemgået af Arbejdstilsynet. Men tilsynet forholder sig sjældent til det psykiske arbejdsmiljø, selv om det faktisk er en del af opgaven«, siger Bo Netterstrøm. »Arbejdstilsynets kontrollører er desværre ikke altid uddannet godt nok, når det gælder kontrol af det psykiske arbejdsmiljø. Og det er altså ikke nok, at virksomheden siger, at den har en stresspolitik, og lover, at den har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det skal også kontrolleres, om det virker. Og her er der efter min mening brug for at opruste indsatsen«, siger Netterstrøm, der selv har arbejdet som læge i Arbejdstilsynet. Det skal måles »Hvis du skal måle støjen, tager du et måleinstrument med på kontrollen. Hvis du skal måle det psykiske arbejdsmiljø, er du nødt til at tale med medarbejderne eller spørge dem systematisk eksempelvis via spørgeskemaer, og her kan man jo pålægge virksomheden at foretage jævnlige og lødige undersøgelser, som tilsynet så kan forholde sig til. Det behøver ikke være så omfattende, men det er utrolig vigtigt, at vi får flere virksomheder til at forstå vigtigheden af et godt psykisk arbejdsmiljø«. Selv om stressede medarbejdere ikke just er et nyt fænomen på arbejdsmarkedet, er der fortsat masser af virksomheder, der ser den anden vej, når en ansat får problemer i arbejdslivet. »Vi hører det fra vore patienter, når de får problemer ude på jobbet, så er holdningen den, at det mest er deres egen skyld - og kan de ikke lide lugten i bageriet, kan de finde et andet arbejde«. Stress misforstås »I nogle kulturer ude i erhvervslivet er det at være stresset det samme som ikke at være god til sit job. Mange ledere kan ikke komme til deres overledere og sige, at de er stressede, for det er ligesom at sige: »Jeg kan ikke klare mit job«. Så de kalder det alt muligt andet; de kalder det søvnproblemer eller ondt i kroppen - eller også holder de bare mund, for den slags problemer har vi ikke her. Desværre oversætter mange virksomheder stress med inkompetence«, siger Bo Netterstrøm. »Det, jeg oplever her på stressklinikken, er, at folk vælter, fordi der er noget, som vælter i det hele liv - det kan være på arbejde, og det kan sandelig også være derhjemme. Vi lever vore liv meget tæt på kanten af det, vi kan magte, og sker der så et eller andet dramatisk, måske en skilsmisse, ja, så vælter hele læsset«. Forslaget om en mere grundig kontrol af det psykiske arbejdsmiljø bliver bakket op af butikskæden Irma. Her tester ledelsen løbende stressniveauet hos chefer og mellemledere. »Arbejdstilsynet har først og fremmest fokus på de fysiske rammer. Det skal være i orden, men det er ikke kun det, der skaber det psykisk gode arbejdsmiljø«, siger Irmas salgsdirektør, Jan Larsen: Levn fra en anden tid »Arbejdstilsynet ser også på det psykiske arbejdsmiljø, men det er vores erfaring, at det fysiske arbejdsmiljø stadig har førsteprioritet. Det nytter ikke kun at have fokus på, med hvor mange decibel en maskine larmer, og om hældningen på gulve følger lovkrav. Det hører jo industrisamfundet til kun at have fokus dér. Men jeg tror, at hvis du går tre-fem år frem i tiden, vil man se en udvikling, hvor Arbejdstilsynet er nødt til at arbejde anderledes med det og flytte fokus mod det psykiske arbejdsmiljø«. Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen, har denne kommentar til kritikken: »Jeg er af den opfattelse, at vi udfører en fagligt forsvarlig kontrol. I det system, vi arbejder efter, ser vi også på det psykiske arbejdsmiljø«. »Der er meget stor forskel på, hvor meget virksomhederne gør ved det psykiske arbejdsmiljø. Hvis vi kan se, at der er problemer, ud fra de screeninger, vi foretager - jamen, så vender vi tilbage og foretager en særlig kontrol af det psykiske arbejdsmiljø. I øvrigt ser vi hele tiden på, om vi nu gør det godt nok«.