Arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere er nærmest rørende enige: Danskerne skal uddannes langt mere og langt bedre i fremtiden. Til gengæld er parterne dybt og inderligt uenige om, hvem der skal betale regningen. Det gælder også internt i fagbevægelsen. Tvist om lønstigning I dag erklærer LO's formand, Hans Jensen, sig overraskende parat til at lade lønmodtagerne betale en del af en nødvendig uddannelsesoffensiv ved at acceptere en mindre lønstigning, end de ellers ville have fået. Aldrig i livet, lyder meldingen fra flere forbund, blandt andre Træ-Industri-Byg (TIB): »Vi mener faktisk, at uddannelse er en opgave for det offentlige, og for arbejdsgiverne - vi betaler jo skat til den slags. At sige til medlemmerne at de skal droppe lønnen til fordel for uddannelse, den kan jeg simpelthen ikke bære igennem«, siger TIB's formand, Arne Johansen, og tilføjer: »Det her handler jo om, at regeringen har lovet hele befolkningen, at der skal mere tryk på efteruddannelsen - jamen, så må de altså selv finde de penge, der skal til«. »Staten skal betale« Vil arbejdsgiverne have bedre uddannede medarbejdere, er det et sundt princip, at de selv betaler, lyder meldingen, også fra landets største forbund 3F: »Vores medlemmer er de mest uddannelsessvage - og det er også dem, der bruger uddannelsessystemet mindst - så det siger sig selv, at vi har en stor opgave i at få vores medlemmer uddannet. Men vi kan altså ikke begynde på forhånd at prioritere overenskomstkravene. Det må være en sag mellem os og arbejdsgiverne«, siger Per Christensen, forbundssekretær i 3F: »Det må som udgangspunkt være staten, der betaler udgifterne til et ordentligt og velfungerende voksen- og erhvervsuddannelsessystem, og så må det altså være arbejdsgiverne, der sørger for at uddanne deres medarbejdere«, siger han. Vi vil gerne betale Ifølge en ny Gallup-måling i ugebrevet A4 mener 66 procent af danskerne, at regeringen bør afsætte flere penge til efter- og videreuddannelse. Og hele 85 procent er desuden villige til at betale en del af lønnen for at få mere uddannelse - men betingelsen er, at regeringen og arbejdsgiverne også spytter i kassen. Og det er kernen i LO-formandens synspunkt. Medbestemmelse på uddannelse Hvis danske lønmodtagere for alvor skal løftes på deres uddannelsesniveau, må alle parter bidrage - også lønmodtagerne selv. Til gengæld skal de have muligheden for selv at forme og tilrettelægge deres muligheder på uddannelsesområdet, mener Hans Jensen: »Det er ikke meningen, at vi skal overtage statens eller arbejdsgivernes ansvar på dette område. Men vi kan jo se, at det er de svageste grupper på arbejdsmarkedet, der ikke får nogen uddannelse - kun i kraft af overenskomsterne tror jeg på, at vi kan bryde den barriere ned«, siger Hans Jensen. Han så gerne efteruddannelsen skrevet ind i overenskomsterne, sådan som det er sket med arbejdsmarkedspensionerne. Her sparer lønmodtagerne selv op til pensionen med et fast beløb aftalt i overenskomsten. Pensionserfaring Med sit forslag imødekommer LO-formanden i nogen grad opfordringen fra statsministeren, der vil have arbejdsmarkedets parter til at betale en større del af efteruddannelsen. Behovet er så massivt, at staten ikke kan løfte opgaven alene, mener Anders Fogh Rasmussen. Hans Jensen, det lyder nærmest, som om du er mere enig med statsministeren end med flere af dine egne forbund?

»Det tror jeg ikke. Selv da vi opbyggede arbejdsmarkedspensionerne, var der stadigvæk plads til en udvikling i reallønnen - og sådan skal det også være i fremtidens systemer. Min drøm er, at vi i løbet af de næste fem-ti år får en udvikling, der giver en stigning på 50 procent i efteruddannelsesindsatsen. Og det skal både staten og arbejdsgiverne da være med til at finansiere. Men jeg tror også, at vi kan bidrage ved at anbefale vores medlemmer at sætte et mindre beløb af til formålet i de fremtidige overenskomster«. Løn forhandles på arbejdspladsen Også Metals formand, Thorkild E. Jensen, understreger, at øget efteruddannelse ikke på nogen måde udelukker lønstigninger. »Uanset hvad man kommer frem til, så forhandles hovedparten af vores løn altså ude på de enkelte arbejdspladser - og det bliver der ikke ændret på«, siger han. HK og FOA støtter i store træk Hans Jensens udspil: »Nu skal vi høre, hvad medlemmerne mener, men vi er meget optagede af at give dem en ret til at uddanne sig i arbejdstiden - til noget, de selv har valgt«, siger FOA-formand Dennis Kristensen.