Der er lagt op til et rivegilde mellem det grønne og blå Danmark - mellem landbruget og rederierhvervet - når Globaliseringsrådet tirsdag mødes for at drøfte det udkast, som regeringen fremlagde i sidste uge. Forud for mødet tager Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, bladet fra munden og lægger afstand til regeringens nye handlingsplan for rederierhvervet i Danmark, der lægger op til nye skattelettelser og subsidier til et erhverv, der i forvejen nyder godt af mange særordninger. Peter Gæmelke siger lige ud, at tiden nu er kommet til, at regeringen også sætter fokus på landbrugets vilkår. På mødet i Globaliseringsrådet vil han kræve, at regeringen udarbejder en tilsvarende handlingsplan for landbruget. Mere konkret kræver han, at både CO2-afgiften og jordskatterne sættes ned. Skaber beskæftigelse »Jeg synes, at man bør kigge på, hvad det giver af afledt effekt, og hvad der medfører andre job i det danske samfund. Vi bygger stalde med danske håndværkere, hvor Mærsk bygger skibe med koreanske håndværkere. Vi har også bygget et nyt slagteri i Horsens til 2,1 mia. kr. med danske slagterier og med dansk knowhow installeret på hele slagteriet. Det er eksempel på, at vi i høj grad bidrager til væksten i det danske samfund«, siger Peter Gæmelke og tilføjer: »Det er derfor, vi gerne vil have et positivt kig vores rammevilkår - på samme måde, som man kigger på det blå Danmarks rammevilkår. Det vil jeg slå kraftigt til lyd for på mødet i Globaliseringsrådet i dag«. Skatten lettes for rederierne Bendt Bendtsens handlingsplan for det blå Danmark lægger op til nye skattelettelser til rederierne, der i forvejen er det suverænt lavest beskattede erhverv i Danmark. »I forvejen har rederierne en tonnagebeskatning, der betyder, at de stort set ikke betaler skat, og så har de faktisk også fået en DIS-pakke, så de har utrolig billig arbejdskraft. Så er det, vi siger: Der er lige så meget behov for at se på, hvordan vi fortsat kan sikre, at vi har en meget stærk grøn sektor i Danmark. Vi ønsker ikke at være en særstillet sektor, men vi vil gerne have fjernet nogle af de særbyrder, vi har«, siger Peter Gæmelke, der pointerer, at landbruget betaler meget mere i skat end det blå Danmark. Ser ingen forskelsbehandling Poul-Erik Pedersen, der er formand for Dansk Handel & Service, mener ikke, at der er grund til at brokke sig over, at søfartserhvervet får noget ekstra. »Tværtimod ser vi det som afgørende, at man satser på de kerneområder, hvor Danmark har et forspring, og dertil hører søfarten. I stedet for kun at se på, hvem der nu får nogle penge, skal man se på, hvilke initiativer man selv kan sætte i gang for at sikre, at man er konkurrencedygtig«, siger Poul-Erik Pedersen. Heller ikke HTSI, der er Danmarks næststørste erhvervsorganisation, ser noget problem i, at der er ekstra fokus på rederierhvervet. Løftestang »De så rigtigt, da de fik indført DIS-ordninger og tonnagebeskatningen, fordi det har sikret den ledende position. I stedet for at kritisere, at de nu får mere, vil vi benytte deres resultater som en løftestang, når vi selv forsøger at forbedre betingelserne for vores brancher. Der findes en række brancher, bl.a. eksportvognmænd, hvor betingelserne skal ændres, hvis de skal overleve. Ellers bliver alt udflaget«, siger Niels Nygaard, der er formand i HTSI. I Dansk Industri ses rederiernes særordning som et symptom på, at det danske skattesystem har spillet fallit. »Det nytter ikke noget med særordninger, når problemet er hele skattesystemet - både selskabsskat og indkomstskat. De danske skatter er under betydeligt pres, fordi de ikke er konkurrencedygtige. Derfor bør regeringen se på hele skattesystemet i stedet for at lave særordninger«, siger underdirektør Tine Roed fra Dansk Industri. Mærkes i produktionen Konsekvenserne af de høje skatter kan mærkes helt ude i produktionen i de danske virksomheder, mener Dansk Industri. »Det værste er, at når f.eks. højtlønnede flygter til udlandet på grund af skatten, så koster det dyrt for lavtlønnede, som mister deres job«, siger Tine Roed. Det danske skattesystem er da også kommet under stadig hårdere pres. Selskabsskatten i Danmark er 28 procent. Problemet er bare, at den er langt lavere i en række andre lande. Det blev ikke mindst tydeligt sidste år, da den danske medicinalkoncern Novo Nordisk flyttede en del af virksomhedens omsætning til Schweiz. Flytningen af omsætning betød, at virksomheden med et snuptag kunne gå fra at betale 28 procent til blot 11-13 procent i skat i Schweiz.