Den danske mejerigigant Arla er blevet idømt fem millioner kroner for at have overtrådt konkurrencereglerne. Arla Foods direktør, Peder Tuborgh, er skuffet over afgørelsen. I en pressemeddelelse siger han, at han er »ærgerlig over dommen«, fordi den giver »danske forbrugere et indtryk af, at Arla generelt anvender ulovlige forretningsmetoder«. Mejerivirksomheden er fundet skyldig i at have prøvet at presse Hirtshals Andelsmejeri mælk ud af kølediskene hos supermarkedskæden Metro Danmark. Sagen er blevet kendt som den hidtil største konkurrencesag mod en enkelt virksomhed. Overvejer anke Anklageren havde krævet en erstatning på 30 millioner kroner og Bagmandspolitiet og Konkurrencestyrelsen var efter dommen utilfredse med bødens størrelse. »Bøden på fem millioner kroner er stor efter danske forhold. Med den afstand, der er, i forhold til vores påstand, vil vi overveje at gå videre med sagen«, siger statsadvokatassessor Hans Jakob Folker til Ritzau straks efter domsafsigelsen. Arla har endnu ikke taget stilling til om dommen skal ankes. »Vi har haft en barsk uge i Arla Foods i forbindelse med sagen i Mellemøsten, og det er frustrerende, at ugen skal ende med sådan en dom. Efter sådan en uge har vi ikke lige klaret sådan en beslutning inden weekenden«, siger Peder Tuborgh til Ritzau. Formildende omstændigheder I formildende retning for Arla nævner retten, at det ikke er bevist, at aftalen med Metro var udtryk for Arlas overordnede strategi og var i strid med selskabets retningslinjer. Jeg er »tilfreds med, at dommeren fastslår, at ingen i Arlas ledelse traf beslutning om at skubbe en af sine små konkurrenter væk fra kølemontrerne«, siger Arlas administrerende direktør.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager