Danmark har fået lov til at beholde et forbud mod tre skadelige fluorholdige drivhusgasser. EU havde ellers sat hælene i over for det danske forbud, der gælder fra 2006, men et forlig mellem Europa-Parlamentet og EU's ministerråd giver Danmark lov til at beholde sine skrappere regler indtil 2012. Det samme gælder Østrig, der også har indført et forbud. Glad minister De skadelige gasser - også kaldet f-gasserne - bruges i køleskabe og klimaanlæg, men de slipper ud i atmosfæren og skader klimaet. Derfor har Danmark i flere år brugt teknologier, der kan erstatte de skadelige stoffer i husholdningskøleskabe, supermarkedsanlæg og industrikøleanlæg. »Det er en stor og principiel sejr, at EU nu tillader Danmark at bevare sin skrappere miljøregulering af f-gasser«, siger miljøminister Connie Hedegaard (K). »Burde gælde i hele EU« Miljøministeren har forgæves kæmpet for at få f-gasserne forbudt i hele EU, og hun håbet at få flere lande med på den danske linje, når undtagelsen udløber i 2012. »Jeg havde da gerne set, at EU allerede nu samlet var nået op på de danske miljøstandarder. Det drejer sig simpelthen om, at EU skal bruge tilgængelige og miljømæssigt bedre teknologier. I Danmark har vi netop vist, at højere standarder på miljøområdet bidrager til at sikre udviklingen af nye miljøteknologier«, siger Connie Hedegaard. Greenpeace: Pinligt, at forbuddet ikke gælder alle Miljøorganisationen Greenpeace glæder sig over, at det ved hjælp af stærkt pres er lykkedes at beholde forbuddet mod de stærke drivhusgasser, men kalder det »dybt pinligt«, at de øvrige 23 EU-lande har grønt lys til at bruge dem, og at EU nu har vedtaget en alt for slap regulering. »Det er dybt problematisk for såvel klimaet som for teknologiudviklingen, at f-gasserne behandles efter reglerne om EU's indre marked og ikke som miljøregulering«, siger Greenpeace-talsmand Tarjei Haaland. Kommissær udelukker ikke retssag EU-Kommissionen og ministerrådet har hidtil fastholdt, at de anser det danske forbud mod f-gasser for at være i strid med EU's indre marked. Ifølge EU-parlamentsmedlem Jens-Peter Bonde ville EU's miljøkommissær Stavros Dimas så sent som mandag ikke garantere, at kommissionen dropper et påtænkt sagsanlæg mod Danmark og Østrig. V: De andre lande følger efter Men Venstres medlem af EU-Parlamentet Niels Busk mener, at det er »noget eventyrligt sludder«, at EU-Kommissionen efter mandagens forligsaftale skulle køre videre med en sag mod Danmark. »Aftalen indeholder den tekst, der skal til, for at Danmark kan fastholde sit forbud, og den er nu bekræftet af kommissionen, ministerrådet og parlamentet«, siger Niels Busk. Han mener, at andre EU-lande nu vil arbejde hen imod at få samme aftale som Danmark og Østrig, når reglerne om få år skal revideres. »Det er en simpel nødvendighed. Det er ikke kun Danmark og Østrig, der skal leve op til Kyoto-protokollen. De andre lande vil gå i samme retning«, siger Niels Busk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























