De findes i computere, fjernsyn og i maskiner i dit køkken. De hedder bromerede flammehæmmere og sørger for, at elektronikken ikke uventet bryder i brand. Og så er de under mistanke for at skade mennesker og miljø. Et forbud var på vej i hele Europa mod en af de mest udbredte flammehæmmere, der bærer det eksotiske navn deca-BDE. Men EU-kommissionen har valgt at tillade stoffet alligevel. Principiel sag Det har fået den danske regering til at tage det helt usædvanlige skridt at lægge sag an mod kommissionen ved EF-domstolen for at sikre sig, at det bliver forbudt. »Det er en meget principiel sag. Ligesom Danmark skal overholde vores forpligtelser over for EU, lige så vel skal kommissionen gøre det. Det er vigtigt at markere, at reglerne ikke er her for sjov. De har kun værdi, når alle følger spillereglerne«, siger miljøminister Connie Hedegaard (K). Forbuddet mod den bromerede flammehæmmer skulle træde i kraft 1. juni 2006. Men en særlig paragraf gør det muligt for kommissionen at stryge et kemikalie af forbudslisten med henvisning til, at der ikke findes ordentlige erstatninger til kemikaliet. Den kattelem har kommissionen så benyttet sig af. Men ifølge den danske Miljøstyrelse findes der nemlig i flere tilfælde glimrende erstatninger for deca-BDE. Derfor er beslutningen en klar overskridelse af kommissionens beføjelser, mener Danmark, der bakkes op af Finland, Holland, Portugal og Sverige. Frygten er overdrevet EU-kommissionen mener, at frygten for deca-BDE er overdrevet: »Vi har taget beslutningen efter 10 års risikovurdering, som ikke har underbygget, at stoffet udgør en risiko for menneskers helbred og for miljøet. Men nu må domstolen tale«, siger Michael Vedsø, pressechef for kommissionen i Danmark. »Men vi overvåger stadig stoffet, og hvis vi får ny viden, tager vi beslutningen op igen«, siger han. Miljøstyrelsen er ikke i tvivl om, hvem der har givet kommissionen gode råd: »De må nødvendigvis have fået ideen fra industrien, der har en interesse i at bruge nogle af de forbudte stoffer«, siger jurist og fuldmægtig Torben Nørlem. Drastisk skridt At anlægge sag ved EF-domstolen er et drastisk skridt. Det kræver mange ressourcer, og Danmark risikerer at blive stemplet som brokkehoved, hvis det sker for tit: »Det er relativt sjældent, man ser den slags sager - kun når man er meget uenig. Hvis man anlagde den type sager hver dag, ville man risikere at miste indflydelse«, siger professor, dr.jur. Ruth Nielsen fra Handelshøjskolen i København. Vinder Danmark sagen, gælder forbuddet i hele EU. Taber Danmark, overvejer Connie Hedegaard at gå enegang med et dansk forbud.