Selv om danskerne bliver ældre og ældre, sparer vi typisk kun op til de første 10 år af vores pensionstilværelse. Faktisk har indbetalingerne til livsvarige pensioner - de såkaldte livrenter - siden 1999 udgjort en faldende andel af de samlede pensionsindbetalinger. Raterne stopper I stedet for livsvarige ydelser går en stigende del af pensionsindbetalingerne til ordninger, der udbetales den dag, man fylder 65 år, eller som udbetales i rater. Typisk over 10 år. Og det bekymrer eksperterne. »Pengene stopper simpelthen med at komme ind på kontoen, når man runder de 75 år«, siger analysechef i ATP, Ole Beier Sørensen. ATP har dykket ned i tallene, og de viser, at hele 1,9 millioner danskere i aldersgruppen 20-64 år indbetalte mindre end 5.000 kroner til livsvarige pensioner i 2003, hvis man ser bort fra indbetalinger til ATP. Det svarer til 59 procent af gruppen. Folk bliver ældre Men langt hovedparten - næsten 1,4 millioner danskere - indbetalte ikke en krone til livsvarige ydelser, når man igen ser bort fra ATP. Det er et problem. Først og fremmest for den enkelte, hvor 83 procent af alle kvinderne og 75 procent af alle mændene i dag har udsigt til at blive over 75 år. Men det er også et problem for statskassen, mener blandt andet Velfærdskommissionen. Den peger på, at den kortsigtede pensionsopsparing betyder en mindre aftrapning af de supplerende offentlige pensionsydelser end tilfældet ville være, hvis folk havde en jævn indkomststrøm over hele pensionstilværelsen. Velfærdkommissionen foreslår derfor, at folk ved lov skal tvinges til at placere minimum 70 procent af deres pensionsopspring i livsvarige pensioner. Usundt Også professor Michael Møller, Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København, mener, at der er en voldsom ubalance imellem den stigende levealder og rate- og kapitalpensionerne. »Det er usundt med alt andet end livrente, hvis der skal brød på bordet hele livet. Ratepension er en pest i forhold til det optimale produkt - den livsvarige pension - for med en ratepension kan folk ofte kun more sig i 10 år. Derefter er pengene jo sluppet op«, siger han til ATP's nyhedsbrev Faktum, der udkommer i dag. Han mener også, at størstedelen af folks obligatoriske opsparing bør være livrente. »Det vil aflaste statskassen, når folk ikke løber tør for penge i alderdommen«, siger Michael Møller. Når folk i vid udstrækning vælger livrenter fra, skyldes det ifølge Velfærdskommissionen dels, at de ønsker et højere forbrug i alderen 65 til 75 år, dels et ønske om, at de opsparede midler kan gå i arv, hvis man dør, inden alle pengene er brugt. Ved livrenter garanteres man et årligt beløb, til man dør, og derefter er der ikke noget til arvingerne. Dyre livrenter Men der kan også være en anden grund, mener cand.polit. Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. »Livrenter er simpelthen for dyre og for ugennemsigtige. Det eneste, man får at vide, er, hvor stort et beløb, man får garanteret hvert år. Man kan ikke få oplyst, hvordan pengene bliver forrentet. Man får bare en garanti stukket ud«, siger han. Men forrentningen er i hvert fald ikke høj, konstaterer Kim Valentin. »I alle de garantier, jeg har fået forelagt, har det bedre kunnet betale sig at placere pengene i statsobligationer. Selv når der er regnet en eventuel bonus ind i garantierne, har det alligevel bedre kunnet betale sig med statsobligationer. Så selv om jeg principielt går ind for livrenter, så er det ikke noget, jeg anbefaler mine kunder«. Han anbefaler derfor, at de kommercielle selskaber laver et billigt og mere gennemskueligt livsvarigt produkt. »Overordnet vil folk bare vide, om der er penge nok til hele livet. Derfor er det en skam, at der ikke findes et godt livsvarigt produkt - ud over ATP«, siger Kim Valentin.