De fylder hvert år 58 millioner kubikmeter i vores skraldespande, og der skal mere end 1.000 lastbiler til at køre de 2.000 ton ren plast til affaldsforbrændingen, hvorunder halvdelen af energien kan udnyttes til el og varme. Kildevand på plastikflaske er blevet populært, men er også markant ressourcespild, viser en rapport fra Miljøstyrelsen, der offentliggøres i dag. Stor miljøbelastning »Miljøbelastningen er signifikant«, siger projektleder Anders Schmidt fra Force Technology, der har lavet rapporten for Miljøstyrelsen. Danmarks Naturfredningsforening og Folketingets opposition har længe kritiseret denne mangel i pant- og retursystemet, som Forbrugerrådets blad Tænk nu tager op i et tema om flaskevand. Tænk fremhæver, at Sverige, Norge og Tyskland har pant på engangsemballager til mineralvand. Og at konsulentfirmaerne Rambøll og Logisys sidste år over for Miljøstyrelsen påpegede en »markant miljømæssig fordel« ved at indlemme vandflasker i det allerede eksisterende pantsystem. Det ville betyde mindre skrald langs veje og i naturen og bidrage til at opfylde EU's mål om genanvendelse af mere plastemballage. Pant er incitament VK-regeringen og Dansk Folkeparti nøjedes dog med at udvide pantsystemet til også at omfatte alkoholsodavand. Men kommunerne skal senest 1. september 2006 indsamle vandflasker i plast til genanvendelse. Eksperter fastholder dog, at med en pantordning vil forbrugerne få ekstra incitament, fordi de kan få penge retur. Det bekræftes af den svenske miljøstyrelse, Naturvårdsverket, der har erfaring med både indsamling og pant på plastflaskerne. Miljøministeren er afventende Miljøminister Connie Hedegaard (K) vil ikke kommentere, før hun har besvaret et folketingsspørgsmål om sagen fra Jytte Wittrock (S). I et svar til en miljøbevidst Carlsberg-aktionær, der i sommer også foreslog pant, skrev Hedegaard, at emballager til kildevand ikke så ofte ender som henkastet affald, og at det desuden vil være relativt dyrt at få flaskerne med i pant- og retursystemet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























