En familie i gruppen med Danmarks 10 procent højeste indkomster får flere offentlige bolig-støttekroner end en tilsvarende familie i den laveste indkomstgruppe. Det viser tal fra en vismandsrapport, der indgår i grundlaget for Velfærdskommissionens anbefaling om at øge boligbeskatningen for at finansiere skattelettelser på arbejde. Uligheden vokser »De højeste indkomster får flest offentlige kroner samlet set på boligområdet. Der er ikke mange andre offentlige overførsler, der har den profil«, siger kontorchef i Det Økonomiske Råd, økonom John Smidt. I 1999, som opgørelsen dækker, fik en gennemsnitsfamilie i den mest velhavende ende af lønskalaen 23.100 kroner årligt i offentlige kroner, mens den lavtlønnede familie fik 8.800 kroner. Og siden da er uligheden vokset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























