TDC's topchef Henning Dyremose står til at tjene over to mio. kr. på en stak aktieoptioner, som han blev tildelt midt under det forhandlingsforløb, som endte med, at fem kapitalfonde tilbød at købe TDC for 76 mia. kr. TDC-chefen fik som led i sin kontrakt aktieoptionerne nogle uger efter, at fem kapitalfonde havde afgivet et ikke-bindende bud på teleselskabet på 355 kr. pr. aktie. Selv om bestyrelsen vidste, at en køber 11. august havde meddelt, at man var parat til at betale den pris, blev Henning Dyremose 1. september tildelt 31.083 aktieoptioner til en kurs på 315,70 - altså en såkaldt 'strikekurs'. Aktieoptioner hvert år Dermed fik Henning Dyremose en ret, men ikke en pligt, til at købe de 31.083 aktier til kurs 315.70, uanset hvor meget kursen senere stiger. Hvis kapitalfondenes bud på kurs 382 kr. pr. aktie går igennem, får TDC-chefen en gevinst på 2,3 mio. kr. Selv om det står i Henning Dyremoses kontrakt, at han skal have en ny portion aktieoptioner hvert år i september, er børseksperter skeptiske over timingen og strikekursen. »Stærkt kritisabelt« Lektor Caspar Rose fra Handelshøjskolen i København finder det »stærkt kritisabelt«, at TDC-ledelsen overhovedet tildelte koncernchefen aktieoptioner på et tidspunkt, hvor købere stod på spring. Og han mener, at strikekursen er så lav, at TDC-ledelsen risikerer at læne sig op ad en insidersag. »Det overrasker mig meget, at Henning Dyremose er blevet udstyret med aktieoptioner til en så lav strikekurs på et så følsomt tidspunkt. Reelt er der tale om en gave eller præmie, om man vil, for TDC's bestyrelse vidste jo, at der var et købstilbud på vej, og at kursen ville stige«, siger Caspar Rose. En anden børsekspert, professor Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men bekræfter, at insiderforbuddet også gælder optioner. »En overtrædelse af insiderforbuddet kan også ske ved, at man i stedet for at købe aktier får tildelt optioner«, siger han. TDC's bestyrelsesformand Thorleif Krarup afviser, at der er noget at komme efter. Han henviser til, at Henning Dyremose siden 1999 har haft en aftale om, at 35 procent af hans basisløn skal udbetales som aktieoptioner, der hvert år falder 1. september: »Vi er helt inden for lovens rammer i alt det, vi har gjort. For det første er det Henning Dyremose kontraktmæssige ret, og for det andet har Henning Dyremose ikke været involveret i de her prisforhandlinger«, siger Thorleif Krarup og tilføjer: »Vi kan selvfølgelig ikke gå ind og bryde en kontraktmæssig ret, som en direktør har, og som har været udløst alle tidligere år 1. september«. Spillede det ind i jeres overvejelser, at der var kommet et bud fra en interesseret køber på 355 kr. pr. aktie?

»Må jeg spole tilbage: Henning Dyremose har haft den her ret siden 1999. Han får hver 1. september tildelt det, der svarer til 35 procent af basislønnen i aktieoptioner. Det er kørt uændret igennem også for indeværende år. Hvad er der kritisabelt i det?«, siger Thorleif Krarup. Ifølge TDC's kommunikationsafdeling henviser husets egne jurister til en afgørelse fra Finanstilsynet, der ifølge TDC slår fast, at helt ordinære tildelinger af optioner, f.eks. i henhold til en ansættelsesaftale, kan ske, uanset om modtageren har intern viden. Det forudsætter, at modtageren ikke selv har haft indflydelse på tildelingen og antallet af optioner. Caspar Rose betegner det dog som »irrelevant«, at tildelingen af optioner er nedfældet i Henning Dyremoses kontrakt, og at der er tale om et mønster, der gentager sig hvert år. Handler også om etik »Det afgørende er, at strikekursen er så lav, som tilfældet er her, og at TDC's bestyrelsesformand besad intern viden om, at TDC-kursen stod til at stige markant, fordi interesserede købere var på vej med et bud. Hvis købernes bud på 382 kr. pr. aktie går igennem, står Henning Dyremose til at tjene over to mio. kr. Det er penge, som han har modtaget uretmæssigt, fordi han har lavet en deal, der er for god til at være sand«, siger Caspar Rose og tilføjer: »Det er ikke kun kold jura, der er også etik i det her«. Jesper Lau Hansen, der stadig kun vil udtale sig om problemstillingen på det generelle plan, er knap så fast i mælet. »Vi ved fra Højesterets dom i Midtbank-sagen, at det kan spille ind på vurderingen, om der er tale om et fast mønster. Hvis udstedelse af optioner er et led i en kontrakt, kan det være et forhold, som viser, at man ikke har overtrådt insiderreglerne. Men det gælder stadig, at man skal udvise ekstra stor opmærksomhed, når man besidder intern viden, også når man fastlægger strikekursen«, siger Jesper Lau Hansen og henviser til, at det i sidste ende er op til myndighederne og domstolene at trække grænserne.